Personbil ramt af tog: To dræbt

To personer er dræbt, efter deres bil blev ramt af et tog

(Foto: René Schütze)
(Foto: René Schütze)

Ved du noget? Har du billeder? Så kontakt os på mail 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To personer er afgået ved døden, efter at deres bil blev ramt af et tog i jernbaneoverskæringen på Kappelstensvej i Thisted onsdag aften.

- Det drejer sig om en kvinde på 69 år og en mand på 68 år, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet er der ikke tale om et ægtepar.

Ulykken skete ved en jernbaneoverskæring ved Kappelstensvej i Thisted kort før klokken 21, og personerne er bragt til sygehuset i Thisted.

(Foto: René Schütze)
(Foto: René Schütze)

Vagtchefen fortæller, at der er lys og klokker ved jernbaneoverskæringen, men ingen bomme. Det er her til aften uvist, om lys og klokker fungerede, som de skal.

Politiet har dog, på baggrund af en vidneforklaring, en formodning om, at blinklyset virkede.

- Det virker formentligt, men det skal vi have undersøgt, siger vagtchefen.

Havarikommissionen, Banedanmark og en bilinspektør er på vej til stedet for at gennemføre en række undersøgelser.

Ingen andre kom til skade ved ulykken.