Kvinde fundet død - manden anholdt

30-årig ægtemand fremstilles i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for drab

Politiets teknikere er på stedet, hvor de leder efter spor. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiets teknikere er på stedet, hvor de leder efter spor. (Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget om sagen? Tip os på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til  1224

En godt 30-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for drab på en 30-årig kvinde.

- Det er korrekt, siger Carsten Jansson, efterforskningsleder, Vestegnens Politi, til Ekstra Bladet.

Den dræbte kvinde blev fundet i går eftermiddags i en boligblok i Hede-Magleparken i Ballerup.

Yderligere vil Jansson foreløbig ikke kommentere sagen.

- Manden fremstilles i grundlovsforhør. Og der er fortsat en del efterforskning i sagen, siger han.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har parret afghanske rødder. De har to børn sammen, og de har boet i lejlighed i Magleparken i godt tre år.

Se også: Kvinde fundet død i lejlighed

På andre beboere har familien ikke gjort voldsomt indtryk. De er beskrevet som en 'sød' familie.

I forbindelse med sagen har politiet taget skraldespandene fra ejendommen og politiets teknikere er stadig på stedet.

Ekstra Bladet har talte i går med en beboer i Hedemagleparken, der kom kørende hjem ved 15.30-tiden, hvor der var både politi og ambulance.

- Lægeambulancen holdt der længe, og så kørte den derfra stille og roligt, fortæller Jimmy Jakobsen og tilføjer:

- Der var folk, der stod og græd på gaden.

En anden person, som bor i opgangen, hvor kvinden er fundet død, fortæller, at beboerne ikke må komme ud.

- Det hele er sådan lidt mystisk, og vi må ikke komme ud, fordi politiet skal finde spor, siger vedkommende.

Ved du noget om sagen? Tip os på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til  1224