Død kvinde ikke dræbt - mand løsladt

Retsmøde aflyst - 30-årig kvinde død af naturlige årsager

Politiets teknikere på arbejde ved adressen, hvor kvinden blev fundet død. (Foto: Ekstra Bladet)
Politiets teknikere på arbejde ved adressen, hvor kvinden blev fundet død. (Foto: Ekstra Bladet)

En 30-årig mand fremstilles alligevel ikke efter, han i går blev anholdt og sigtet i forbindelse med sin 30-årige kones dødsfald.

Ifølge retslisten fra Retten i Glostrup var manden ellers sigtet for drab og stod til eventuelt at blive fremstillet i grundlovsforhør kl. 14.

Se også: Kvinde fundet død i lejlighed

Men retsmødet er nu aflyst, meddeler Retten i Glostrup. Og manden er løsladt.

Se også: Kvinde fundet død - manden anholdt

- Vores undersøgelser viser, at kvinden er død af naturlige årsager. Der ligger ikke noget kriminelt forhold bag, Derfor er manden nu løsladt, siger Carsten Jansson, efterforskningsleder, Københavns Politi.

- Han blev anholdt, fordi omstændighederne omkring dødsfaldet i første omgang så mistænkelige ud og krævede nærmere undersøgelser, bl.a. obduktion.

Han ønsker ikke at uddybe sagens nærmere detaljer og har ikke yderligere kommentarer til dødsfaldet.