15-årig pige stak 16-årig dreng ned

Et yngre par er kommet i klammeri efter et husspektakel - manden er blevet stukket med kniv

Den 15-årige pige bliver ført væk fra gerningsstedet. (Foto: Kenneth Meyer)
Den 15-årige pige bliver ført væk fra gerningsstedet. (Foto: Kenneth Meyer)

Et yngre par kom mandag eftermiddag op at diskutere i en lejlighed på Nørrebro, og det endte med, at en kun 15-årig pige stak sin 16-årige partner med en kniv.

Det oplyser Københavns Politi.

Se mere video på localeyes.dk

Den 16-årig dreng er bragt til Rigshospitalets Traumecenter, efter han blev stukket i brystet med kniven.

Episoden fandt sted i en lejlighed på Nørrebro i København.

- Det er formentlig nogle husspektakler i Lundtoftegade, hvor en er blevet stukket med kniv. Et yngre par, der har været oppe at diskutere. Så er det åbenbart endt med, at han har fået et knivstik i brystet, siger vagthavende Jens Kristiansen.

Da ambulance og politi når frem, bliver drengen kørt til sygehuset, og den 15-årige pige bliver anholdt.

Vagtchefen kender ikke nærmere til offerets tilstand.

- Men han var ved bevidsthed, da vi nåede frem, siger Jens Kristiansen.

(Video: LocalEyes)

 

1 af 2 Det var her på Lundtoftegade på Nørrebro, at knivoverfaldet fandt sted. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Den 15-årige pige bliver ført væk fra gerningsstedet. (Foto: Kenneth Meyer)