TV: Moske styrter sammen over de bedende: Mindst otte dræbt

Det menes, at være den kraftige monsunregn, der har krævet endnu flere ofre i Pakistan og Indien.

Mindst otte mennesker meldes dræbt, efter en moske kollapsede i byen Lahore i Pakistan tirsdag.

Flere personer blev såret, da taget styrtede sammen, mens der befandt sig et stort antal bedende i moskeen, fortæller de lokale myndigheder. Op mod 50 frivillige gik straks i gang med at redde de sårede ud af ruinerne, indtil myndighederne nåede frem.

Se også: TV : Mindst 46 mennesker er fundet dræbt i Japan: 41 mangler stadig


Det menes, at kollapset skyldtes den store mængde monsunregn, der har ramt både Pakistan og nabolandet Indien i løbet af den sidste uge. Flere end 400 mennesker har nu mistet livet som en konsekvens af voldsomme oversvømmelser og sammenstyrtede bygninger.