Mystisk taske på skinnerne stopper Øresundstog

Der kører ingen tog over Øresund, indtil indholdet af taske på skinnerne er blevet undersøgt

Ingen tog kører i skrivende stund over Øresund. (Foto: Jens Dige/Polfoto)
Ingen tog kører i skrivende stund over Øresund. (Foto: Jens Dige/Polfoto)

Al togtrafik på Øresundsbroen, der forbinder København og Malmø, er stoppet onsdag eftermiddag.

Årsagen er en taske på sporet et sted omkring midten af broen, skriver svenske Aftonbladet.se.

Svensk politi fik et opkald af en person, der oplyste om tasken. Det fremgår ikke, hvilket af de to spor, den ligger på.

Københavns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at togtrafikken er stoppet over Øresundbron.

- Det hele foregår på svensk side, men vi er orienteret om, at togtrafikken er stoppet, fordi de har fundet en taske på skinnerne. Biltrafikken kører stadig, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Michael Andersen.

Der indsættes ekstra busser for at erstatte togtrafikken.

Følg togtrafikken her.