To rockere smidt ud af Bandidos efter heftig mobilsladder

To rockere sortlistet, mens en tredje er degraderet i forbindelse med voldsom snak på mobiltelefoner

Seks rockere var tiltalt for afpresning. En af de tiltalte er nu smidt ud af klubben.
(Foto: Kenneth Meyer)
Seks rockere var tiltalt for afpresning. En af de tiltalte er nu smidt ud af klubben. (Foto: Kenneth Meyer)

To rockere er nu smidt ud af Bandidos, mens yderligere en rocker er degraderet til prøvemedlem, efter politiet ved en retssag i september afspillede en række telefonaflytninger, erfarer Ekstra Bladet.

Ved retssagen var seks rockere tiltalt for forsøg på afpresning mod en rocker, der ligeledes var smidt ud i bad standing.

 

Krimi Politiet lyttede med da rocker blev kylet ud

Politiet kom på sporet af udsmidningen netop ved telefonaflytninger, hvor rockere på kryds og tværs drøftede udsmidningen.

Og samtalerne var ganske saftige. Så saftige, at to nu er smidt ud af klubben, mens den sidste er degraderet.

Rockere dømt i sag om afpresning

Afpresningsaffæren var ellers ganske voldsom.

Afkrævet værdier Den sortlistede rocker havde gennem et år haft en affære med et andet Bandidos-medlems kone.

Da klubben fandt ud af det, røg han ud på røv og albuer.

I dagene efter lagde medlemmerne fra rockerens tidligere afdeling pres på den sortlistede, der blev afkrævet diverse genstande.

I første omgang var der tale om guldsmykker, penge og ædelsten. Siden skulle han også aflevere sin motorcykel.

Til sidst forsøgte rockerne at tvinge deres tidligere bror til at sælge sin lejlighed for at afkræve ham fortjenesten.

Det blev dog ikke til noget, da den sortlistede rocker blev anholdt i forbindelse med en narkosag.

Nogle dage senere blev seks medlemmer fra Bandidos-afdelingen i Hvidovre anholdt og sigtet for forsøg på afpresning.

Præsident dømt Blandt de anholdte var afdelingens præsident, vicepræsident, to såkaldte sergeants og to prøvemedlemmer.

Alle seks blev kendt skyldige ved retssagen og idømt kortere fængselsstraffe.

En af de dømte sergeants er identisk med en af de to nu udsmidte rockere. Den anden udsmidte var ikke tiltalt i sagen. Det var den rocker, der nu erdegraderet, heller ikke.

Retssagen blev fulgt af andre medlemmer, der opmærksomt lyttede med på afspilningerne.

Enkelte af tilhørerne blev i øvrigt selv bagtalt på flere af samtalerne.