Kvinde på løbetur ramt af motorcyklist: Begge dræbt på stedet

Mand og kvinde dræbt i voldsom ulykke i Nordjylland

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail 1224@eb.dk.

En 41-årig kvinde blev dræbt på stedet, da en motorcyklist med høj fart kom bragende vest ad Hovedvej 11 ved Brovst i Nordjylland.

Motorcyklisten - en 27-årig mand - blev ligeledes dræbt på stedet ved kollisionen.

Se mere video på localeyes.dk

- Kvinden var iført motionstøj og formentlig ude at løbe, da hun blev ramt af motorcyklisten, siger Paul Basberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

De omkomne er begge fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet om ulykken, som skete klokken 19.30 tirsdag aften.

Vagtchefen ved ikke, hvor på vejen kvinden befandt sig, da motorcyklen ramte hende.

Men sammenstødet skete med så stor kraft, at den unge mands motorcykel blev slynget et godt stykke ud på et tilstødende græsareal.

- Det er foregået meget voldsomt, siger vagtchefen.

Den 27-årige mands motorcykel landede et godt stykke væk efter det fatale sammenstød med en 41-årig kvindelig motionist. Begge to var dræbt på stedet. (Foto: René Schütze)
Den 27-årige mands motorcykel landede et godt stykke væk efter det fatale sammenstød med en 41-årig kvindelig motionist. Begge to var dræbt på stedet. (Foto: René Schütze)
 

Manden og kvinden blev kort efter ulykken erklæret døde af en læge, som blev fragtet til ulykkesstedet i helikopter fra Forsvaret.

Redningshelikopteren var i området i en anden anledning og havde en læge ombord.

Alt tyder ifølge politiet på, at motorcyklisten med stor hastighed ramte fodgængeren, men de nøjagtige omstændigheder omkring dødsulykken er endnu ikke fastslået.

- Vi har bilinspektører på stedet, som skal afgøre, hvad der er foregået, siger vagtchefen.

Hovedvej 11 vest for Brovst mellem Solskovvej og Tranumvej er afspærret, mens politiet arbejder på ulykkesstedet..

Ekstra Bladet følger sagen...

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail 1224@eb.dk.

1 af 3 En kvindelig løber og en mandlig motorcyklist blev begge dræbt på stedet, da manden på sin motorcykel ramte kvinden ved Brovst i Nordjylland. (Foto: René Schütze)
2 af 3 (Foto: Google Maps)
3 af 3 Den nu afdøde mands motorcykel landede et stykke fra vejen ved sammenstødet med den 41-årige løber. (René Schütze)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere