Politikere udsat for hærværk: Korrupte svin

En bygning i det centrale København samt flere biler er blevet udsat for politisk hærværk

(Foto: Jonas Olufson)

En ejendom i Tordenskjoldsgade i Indre København er i nat eller tidligt i morges blevet udsat for hærværk.

Ejendommen, der huser folketingsmedlemmer som normalt er bosat i provinsen, har fået smadret fem vinduer, ligesom der er blevet kastet maling på bygningen, fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Der er også blevet malet graffiti på flere biler, fortæller vagtchef Jens Kristiansen og tilføjer, at der blandt andet er skrevet 'korrupte svin' og 'boliger til alle' på bilerne.

Derudover er der malet nogle symboler, som politiet ikke har kunne tyde.

- Vi tager det meget alvorligt, når der er tale om politisk hærværk, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 7.30 torsdag morgen, men har endnu ikke fået klarlagt, hvornår hærværket fandt sted.

Det er denne ejendom i Tordenskjoldsgade, som er blevet udsat for hærværk. (Foto: Anthon Unger)
Det er denne ejendom i Tordenskjoldsgade, som er blevet udsat for hærværk. (Foto: Anthon Unger)
 

1 af 5 (Foto: Jonas Olufson)
2 af 5 (Foto: Jonas Olufson)
3 af 5 
4 af 5 Det er denne ejendom i Tordenskjoldsgade, som er blevet udsat for hærværk. (Foto: Anthon Unger)
5 af 5 (Foto: Jonas Olufson)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere