Motorvej delvist spærret efter færdselsuheld

Motorvej E45 i sydgående retning ved Aabenraa har været spærret efter et færdselsuheld

Tre biler har været impliceret i en færdselsulykke på E45 i sydlig retning ved Aabenraa. Fem personer blev efterfølgende kørt til kontrol på hospitalet.

Tidligere var motorvejen helt spærret.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sydjyllands Politi angående færdselsuheldet, men på daværende tidspunkt var politiet på vej til ulykkesstedet.

Vejdirektoratet oplyser på Twitter, at motorvejen i sydgående retning forventes at blive genåbnet omkring klokken 13.45.