Mand fundet død: Efterforskes som muligt drab

Flere politifolk var søndag aften til stede i et boligkvarter i Brønshøj

Politiets teknikere bærer den afdøde mand ud. (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politiet var talstærkt til stede i et boligkvarter i Brønshøj omkring Mørkhøjvej og Kildeager i aftes, og nu løfter de sløret for, hvorfor de spærrede området af.

- Klokken 19.41 i går modtog vi en anmeldelse om et mistænkeligt forhold, og vi efterforsker det som et muligt drab, siger vicepolitiinspektør Riad Tolba fra Københavns Politi.

Han ønsker kun at fortælle, at den afdøde er en mand, men vil ikke komme ind på nærmere alder.

- Vi har anholdt en yngre mand i sagen, og lige nu gør vi os overvejelser om, hvorvidt der skal ske fremstilling, fortæller han.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladets mand på stedet kunne søndag aften fortælle, at der minimum var tre hundepatruljer tilstede samt to teknikerbiler. Også den centrale efterforsker ankom til stedet for at deltage i efterforskningen.

De undersøgte blandt andet en cykel med cykelkurv, der var stillet omvendt på sadlen, så det nærmest så ud som om, den har været brugt som en stige til at komme op til altanen i stueplan.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer