Politi gør farligt fund i jordbær: Udlover giga-dusør for oplysninger

Politiet i Australien har gjort adskillige fund af synåle gemt i jordbær

Synåle bliver lige nu fundet i adskillige jordbær i Australien. Foto: Angela Stevenson
Synåle bliver lige nu fundet i adskillige jordbær i Australien. Foto: Angela Stevenson

En opsigtvækkende sag tager lige nu fart i Australien, efter at politi har gjort adskillige fund af synåle gemt i jordbær.

En mand er allerede blevet indlagt efter, at have indtaget et bær med en nål i, imens en række af de største grønthandlere i New Zealand slet ikke vil sælge australske jordbær længere.

Det skriver BBC.

'Ondt'
Lokale myndigheder er allerede på sagen, men indtil videre er det ikke lykkes at udpege mistænke.

- Det her er en særdeles ond form for kriminalitet og må betragtes som et angreb på offentligheden, siger Australiens sundhedsminister, Greg Hunt, der nu har bedt fødevaremyndighederne i både Australien og New Zealand om hjælp.

De første tilfælde af nåleinficeret frugt, blev rapporteret i sidste uge i Queensland i Australien, hvorefter det har spredt sig til resten af landet.

Endnu et eksempel på de farlige jordbær. Foto: Joshua Gane
Endnu et eksempel på de farlige jordbær. Foto: Joshua Gane
 

Frygter kopier
Både landmænd og politi har erklæret, at man frygter, at der ikke blot er tale om en enkelt gerningsmand, men at der kan være tale om, at flere blot kopierer forbrydelsen.

Staten Queensland har udlovet en dusør på 100.000 australske dollars svarende til knap en halv million danske kroner, hvis man har oplysninger, der kan være med til at opklare sagen.

Talsmænd fra sundhedsministeriet har anbefalet befolkningen, at man skærer sine jordbær over, inden man spiser dem.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen