Betjent risikerer fængsel på livstid: Skød sort teenager 16 gange

Årets retssag i Chicago er begyndt: En hvid betjent er tiltalt for drab på sort teenager

Laquan McDonald, 17, bliver dræbt af 16 skud. (Video: AP)

Retssagen mod en hvid politimand, der er tiltalt for drab på en sort teenager, begyndte mandag i en retssal i Chicago, USA.

17-årige Laquan McDonald blev i oktober 2014 dræbt med 16 skud. Alle skud blev affyret af betjenten Jason Van Dyke, der har forklaret, at han frygtede for sit liv.

Anklageren, der mandag afspillede et videoklip af episoden, hævder, at magtanvendelsen var 'fuldstændig unødvendig'.

- Ikke et eneste skud var nødvendigt eller berettiget, siger anklager Joseph McMahon.

Jason Van Dyke var på plads i retssalen i Chicago mandag. Foto: AP
Jason Van Dyke var på plads i retssalen i Chicago mandag. Foto: AP

Laquan McDonald var påvirket af narkotika og bevæbnet med en foldekniv med et otte centimer langt blad, da han blev dræbt i en kugleregn. Ifølge videoen bevægede McDonald sig væk fra politiet, da der blev åbnet ild.

Men forsvarsadvokat Daniel Herbert slog fast, at hans klient, Jason Van Dyke ikke er en morder.

- Han var en bange betjent, som frygtede for sit liv og for andre menneskers liv og handlede i overensstemmelse med sin træning, lyder forsvaret.

Herbert fremstillede desuden den sorte teenager som en vanvittig ung mand, der allerede havde truet flere personer tidligere på aftenen.

- Han planlagde at angribe igen. Han forsøgte ikke at flygte, siger forsvarsadvokaten.

Jason Van Dyke, 39, har nægtet sig skyldig i anklagerne, der kan sende ham i fængsel på livstid.

Politichef fyret
Skudepisoden udløste demonstrationer i Chicago, og sagen har kostet syv betjente jobbet, fordi de angiveligt forsøgte at dække over nedskydningen.

Den øverste politichef i Chicago, Garry McCarthy, blev også fyret, fordi han ventede i over et år med at offentliggøre videoen af skudepisoden.

Videoen blev optaget med et kamera, som var monteret på en politibil.

Dette billede fra videoen viser teenageren kort før, han bliver skudt. Foto: AP
Dette billede fra videoen viser teenageren kort før, han bliver skudt. Foto: AP

Laquan McDonald. Foto: AP
Laquan McDonald. Foto: AP

McDonald blev ramt af 16 skud afslører obduktionsrapporten. Foto: AP
McDonald blev ramt af 16 skud afslører obduktionsrapporten. Foto: AP

112 - 11. jul. 2016 - kl. 10:12 Sort far til søn: Sådan undgår du at blive skudt af politiet

En retsmedicinsk rapport har konkluderet, at teenageren blev ramt af 16 skud over alt på kroppen. Laquan McDonald blev ramt af adskillige skud, mens han allerede lå livløs på jorden.

På et tidspunkt lader Van Dyke sin pistol, hvorefter han fortsætter med at skyde.

'Racist politi'
Drabet på Laquan McDonald var blot den seneste i en lang række, hvor sorte mænd mistede livet i en konfrontation med overvejende hvide betjente.

Det seneste år har tusindvis af mennesker været på gaden i amerikanske byer for at vise deres harme over, hvad der opfattes som et racistisk politikorps.

Folk kræver retfærdighed for den sorte teenager. Foto: AP
Folk kræver retfærdighed for den sorte teenager. Foto: AP
 

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

HER KAN DU SE NOGLE AF DE MEST OMDISKUTEREDE EPISODER:

Defekt bremselys: 50-årige Walter Scott blev dræbt af otte skud, da han forsøgte at flygte fra en politimand i South Carolina, der havde stoppet ham, fordi han havde defekt bremselys på bilen.

112 - 8. apr. 2015 - kl. 04:26 TV: Politimand dræber sort mand for dårlige bremselygter

Hjemløs mand:  En hjemløs mand blev dræbt for øjnene af chokerede vidner, efter at være kommet i håndgemæng med politiet i Los Angels.

112 - 2. mar. 2015 - kl. 12:22 Ny chokerende video: Politiet skyder hjemløs mand i Los Angeles

Kastede med sten: Politiet skød og dræbte en 35-årig mand, efter at han angiveligt havde kastet sten efter forbikørende biler i Pasco i Washington.

Samfund - 12. feb. 2015 - kl. 08:58 TV: Chokerende video: Politi dræber hjemløs som kaster med sten

16-årig biltyv: I januar skød og dræbte politiet i Denver, Colorado, den kun 16-årige Jessica Hernandez, der sammen med fire venner kørte i en stjålet bil

Se også: Ny Ferguson-sag? Politiet dræber 16-årig pige

Begge hænder i vejret: I december mistede 36-årige Jerame Reid livet efter en konfrontation med politiet. Han havde tilsyneladende begge hænder i vejret, da han blev skudt.

112 - 22. jan. 2015 - kl. 12:29 TV: Rakte hænderne op: Her skyder betjent alligevel

Teenage-drab: Inden jul blev en 18-årig, sort mand dødeligt såret af et skud fra en tjenestepistol tilhørende en betjent fra politiet i St. Louis i delstaten Missouri.

112 - 24. dec. 2014 - kl. 14:51 TV: Amerikansk politi offentliggør video fra teenage-drab

Kvalt for cigaret-handel: Den 43-årige Eric Garner mistede livet i New York efter at være blevet kvalt under en anholdelse for at have solgt cigaretter på gaden uden tilladelse.

112 - 23. jul. 2014 - kl. 20:53 Se video: Betjent tog halsgreb - nu er den anholdte død

Ferguson-drabet: Hvem husker ikke den sorte teenager Michael Brown, 18, der blev dræbt af politiet i Ferguson, Missouri. Da betjenten blev frikendt udløste det voldsomme uroligheder.

Se også: Ferguson i brand: Politimanden slap fri