61-årig dømt: Forgreb sig på mindreårig steddatter i en årrække

En 61-årig mand er blevet idømt to år og seks måneders fængsel for at seksuelt misbrugt sin steddatter utallige gange i perioden fra 2005 til 2010. Manden har anket dele af dommen

I retten i Vejle blev en 61-årig stedfar tirsdag idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for en række seksuelle overgreb mod sin steddatter, der var blot 11 år, da overgrebene startede.

Der blev i den forbindelse rejst et erstatningskrav mod manden på 50.000 kroner til den i dag 24-årige kvinde.

Det oplyser anklager Tobias Engby til Ekstra Bladet.

Anklageren fastslår, at manden blev stedfar for pigen tilbage i 2004, og at han startede med at befamle hende året efter.

- Allerede i 2005, da hun kun er 11 år, ligger pigen en morgen på sofaen og ser tv. Herefter ligger han sig om bag ved hende og beføler hende og får hende til at beføle ham. Det bliver han blandt andet dømt for, siger Tobias Engby og fortsætter.

- Fra 2007 til 2010, der sker det samme. Her fastholder han hende dog, og det er i den forbindelse, at der blandt andet sket forsøg på voldtægt.

Engby slår fast, at faderen boede hos familien indtil 2010, hvor overgrebene stoppede.

Erkender oralsex
Manden har anket dele af dommen.

Han erkendte blandt andet ikke episoden fra 2005 samt forsøg på voldtægt fra 2007 til 2010. Han har dog erkendt en række andre krænkende forhold. Den dømte var af den opfattelse, at overgrebene først startede fra 2007.

- Han har erkendt, at han har udført oralsex på hende og at han har haft anden kønslig omgang end sex med hende gentagne gange. Han erkender også, at han har befølt hende på brysterne og i underlivet. Han har også fået hende til at gøre det på ham. Han har også erkendt, at han optaget hende på video tre gange.

Misbrugt flere gange ugentligt
Anklageren siger, at overgrebene ifølge pigen foregik jævnligt.

- Den forurettede forklarede i retten, at det skete en til tre gange ugentligt og så nogen gange med en måneds pause, og så skete det igen.

Overgrebene udviklede sig ikke til fuldbyrdet voldtægt, men Tobias Engby mener, at der er tale om en grov sag grundet det store omgang.

- Det er selvfølgelig en særdeles alvorlig sag i sær på grund af antallet af overgreb der er sket og den her lange periode, det strækker sig over. Det er selvfølgelig en særlig skærpende omstændighed i sagen.