Politi efter nabos teori: Alle henvendelser er eller vil blive undersøgt

Nabo til søen i Borup, hvor Emilie Meng blev fundet dræbt, mener ikke, at liget kan have ligget der, siden hun forsvandt

Politiet og Forsvaret indledte i går en ny undersøgelse af stedet, hvor Emilie Meng blev fundet dræbt. Foto: Per Rasmussen
Politiet og Forsvaret indledte i går en ny undersøgelse af stedet, hvor Emilie Meng blev fundet dræbt. Foto: Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Offentlighedens ønske om at hjælpe i opklaringen af drabet på 17-årige Emilie Meng er kæmpestor. Hun forsvandt sporløst 10. juli 2016 og blev et halvt år efter fundet dræbt i en sø ved Borup. Drabet er stadig uopklaret.

Men en nabo til findestedet mener ikke, at politiet har taget imod hans hjælp. Det fortæller han til Dagbladet Køge.

Naboen mener ikke, at liget af Emilie Meng kan have ligget i søen siden 10. juli 2016, hvor hun forsvandt, men må være placeret der på et langt senere tidspunkt.

- Jeg har gået der få meter væk hver dag med min tyske hønsehund. Det kan ikke lade sig gøre, at hun har ligget der, siger naboen, der ikke ønsker at få sit navn i avisen.

Han har kontaktet politiet.

- Men jeg føler ikke, at politiet har lyttet til os, siger han til Dagbladet Køge..

Ekstra Bladet har spurgt politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til naboens kritik af, at politiet ikke lytter til ham. Han vil dog ikke kommentere direkte på naboens teori.

- Vi modtager med taknemmelighed alle de oplysninger, som borgerne mener kan have relevans for vores efterforskning. Alle sådanne henvendelser registreres og er eller vil blive undersøgt, skriver Kim Kliver og fortsætter:

- Vi har forståelse for, at de borgere, som har leveret oplysninger til sagen, er interesserede i at få oplyst, hvad politiet har foretaget sig i den anledning, men af hensyn til efterforskningen kan vi ikke hverken til det enkelte vidne eller til pressen kommentere på resultatet af de enkelte undersøgelser og efterforskningsskridt.

Emilie Meng blev fundet dræbt juleaften 2016 - et halvt år efter hun forsvandt - i et vandhul ved Regnemarks bakke. Foto: Per Rasmussen/Privatfoto 112 - 17. sep. 2018 - kl. 09:14 Emilie Meng-sagen: Politi gen-undersøger sø

- Det vil jo være vigtigt for efterforskningen, også i forhold til vidner, hvis liget først er placeret der senere. Ville I melde det ud?

- Vi er til stadighed meget opmærksom på den hjælp, som offentligheden kan give efterforskningen, skriver han.

Emilie Meng blev fundet dræbt juleaften 2016 - et halvt år efter hun forsvandt - i et vandhul ved Regnemarks bakke. Foto: Per Rasmussen/Privatfoto 112 - 7. sep. 2018 - kl. 12:15 Politi: Specialist-gruppe skal kulegrave Emilie Meng-drabet

I sidste uge kom det frem, at en specialistgruppe skal kulegrave drabet på Emilie Meng, blandt andet med brug af politiets nye efterforskningsværktøj Pol-Intel, og i går genoptog politiet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen undersøgelsen af et område omkring findestedet ved søen i Borup, blandt andet med skovle og metaldetektorer.

'Selv om findestedet tidligere er blevet grundigt undersøgt, har den ekstraordinære varme sommer givet politiet mulighed for yderligere undersøgelser, da søen nu er delvist udtørret.', lød det mandag i en pressemeddelelse fra politiet.

Arbejdet vil fortsætte de kommende dage, og området vil derfor være afspærret i de dage, undersøgelserne står på.