Asylsøger fængslet for voldtægt af 17-årig på S-station

18-årig anholdt efter 'hit' i dna-registeret

Voldtægten skete på Ryparken S-station på Lyngbyvej den 26. december sidste år meget tidligt om morgenen. (Foto: Patrick Kaufmann/Polfoto)
Voldtægten skete på Ryparken S-station på Lyngbyvej den 26. december sidste år meget tidligt om morgenen. (Foto: Patrick Kaufmann/Polfoto)

En groft sex-overfald på en 17-årig pige, der skete anden juledag sidste år på en københavnsk S-station, er nu tilsyneladende opklaret.

En 18-årig asylansøger fra Algeriet er sigtet som gerningsmanden, og han er varetægtsfængslet i Københavns dommervagt til den 26. marts.

Efter forbrydelsen fandt politiet dna-spor fra voldtægtsforbryderen, og forleden kom der et 'hit' i politiets dna-register, der pegede på den 18-årige.

Politiet havde hans dna-profil fra en tyveri-sag, og dna-undersøgelserne viser, at han med stor sandsynlighed er gerningsmanden fra Ryparken S-station på Lyngbyvej på det ydre Østerbro.

Anholdt i fængslet
Den 18-årige sad i forvejen varetægtsfængslet efter udlændingeloven med henblik på at blive sendt ud af Danmark, så politiet kunne blot anholde ham i fængslet i torsdags.

Hans alder var oprindeligt 17 år, og derfor sad han surrogat-fængslet på en lukket ungdomsinstitution, men politiet har nu konstateret, at han i virkeligheden er fyldt 18 år, så han er flyttet til Vestre Fængsel.

Den 18-årige nægter sig skyldig i sigtelsen for voldtægt og andet seksuelt forhold.

Overfaldet skete ved 04-tiden om morgenen den 26. december. Den 17-årige pige blev tvunget til oralsex, og gerningsmanden forsøgte også at fuldbyrde en voldtægt af den 17-årige, men måtte opgive.

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere