Atomaffaldsskib er gået på grund ud for Barsebäck

Der var lods om bord i skibet, men det er uklart, hvorfor det gik på grund ud for atomkraftværket

Barsebäck i Sverige (Foto: Jan Unger)
Barsebäck i Sverige (Foto: Jan Unger)

Fartøjet Sigrid, der transporterer radioaktivt affald væk fra Barsebäck, er stødt på grund ud for det nedlagte atomkraftværk, oplyser den svenske søfartsstyrelse.

Det udgør ikke nogen fare, siger Eva Nordstrøm, der er pressetalsmand for søfartsstyrelsen.

Der var lods om bord i skibet, og det er uklart, hvorfor skibet alligevel gik på grund klokken 8.41 ud for atomkraftværket, der ligger over for København.

- Skibet er stødt på en sandbanke, men der skulle ikke være sket nogle skader, siger Göran Garmer fra Søredningen i Barsebäck ifølge Aftonbladet.

Ingen last
Skibet til atomaffald har ingen last om bord, og ifølge den svenske søredningstjeneste har Barsebäck et vanskelige havneindløb, der er følsomt over for vejr og vind, skriver Expressen.

Fredag morgen blæste det 5-6- sekundmeter, og det kan måske have påvirket skibets manøvremuligheder. Også på sporingshjemmesiden Marine Traffic kan man se, at skibet står stille.

Barsebäcks sidste reaktor blev lukket i 2005 efter mange års pres fra Danmark. Mange anså det for stærkt risikabelt at have et atomkraftværk liggende lige over for en millionby og hovedstad som København.

Se også: TV: Krise i Japan: Fiskene er bestrålede efter atomlæk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere