Atter drab i Malmø: Denne gang er 44-årig dræbt med kniv

tre drab bare i januar i år - den svenske sundby har i flere år været ramt af vold og skyderier

Politiet Malmø måtte i nat atter rykke ud til endnu et drab.
Foto: Mikael Nilsson
Politiet Malmø måtte i nat atter rykke ud til endnu et drab. Foto: Mikael Nilsson

Igen igen er den svenske sundby, Malmø, blevet ramt af drab. Denne gang er offeret en 44-årig mand, der i aftes blev stukket med kniv.

I følge det svenske regionalmedie, Kvällsposten, skete episoden omkring kl 03.15 på Kristiansgatan, der ligger ved det grønne område, Folkets Park.

Efter, at politiet havde modtaget alarmen, blev der sendt patruljer og ambulance til stedet, hvor man fandt offeret, der var livsfarligt kvæstet.

Kort efter døde manden.

16-årige Ahmed Obaid blev offer for den eskalerende vold i Malmö. Foto: Krister Hansson/Aftonbladet 112 - 15. jan. 2017 - kl. 12:46 Vanvid i Malmø: 16-årig skudt i hovedet og fotograferet

I følge politiets foreløbige vurdering udspandt knivstikkeriet sig i en baggård til boligbebyggelse.

Politiet har tilbageholdt fire personer, men der er ikke rejst sigtelser i sagen, skriver nyhedsbureauet TT.

Dermed har Malmø oplevet tre drab i løbet af januar måned, der gennem den seneste årrække har været ramt af en langstrakt bølge af vold, skyderier og lignende.

Sidste år døde 13 mennesker i Malmø. Og For godt to uger siden blev 16-årig dreng dræbt af skud i den berygtede bydel Rosengård.

Og tre dage inde i det nye år blev en 22-årig mand dræbt af skud i bydelen Fosie.

Se også: 11 mord og 80 mordforsøg: Politiet kan ikke klare det

Tidligere samme døgn blev en 18-årig kvinde såret af skud i Rosengård, og 6. januar blev en mand i 30-års alderen såret af skud i en lejlighed i området Persborg.

Region Syds nye politichef, Klas Friberg, betegnede i forbindelse med de hændelser situationen i Malmø som alvorlig.

- Det er jo en alvorlig situation i Malmø, når det gælder bandekriminalitet og dødelig vold. Der er alt for mange unge mænd, som er blevet slået ihjel her, sagde han ifølge TT.

Se også: Malmø-politi rystet over volds-eksplosion: 'Der skal kun et skub til at de skyder'

Efter drabet på den 16-årige dreng 12. januar opfordrede lokalpolitikere Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman (S), til at komme til Malmø for at diskutere den omfattende kriminalitet i byen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere