Australsk massakre: Nu er ofrene identificeret

Australsk politi har identificeret de syv skudofre, hvoraf fire er børn, der blev fundet 11. maj

Teknikerne undersøger stadig gerningsstedet, hvor syv australiere blev fundet døde. FOTO: Richard Wainwright / Ritzau Scanpix.
Teknikerne undersøger stadig gerningsstedet, hvor syv australiere blev fundet døde. FOTO: Richard Wainwright / Ritzau Scanpix.

Syv mennesker, heriblandt fire børn, blev fundet skuddræbt i nærheden af Perth, Australien 11. maj.

Det er den værste skudepisode i Australien siden 1996 og har derfor også fået meget medieopmærksomhed. Ifølge politiets undersøgelser, er det kun de seks af ofrene, der er blevet myrdet.

Politiet efterforsker således sagen som en familietragedie, hvor drabsmanden har begået selvmord.

De syv lig er blevet identificeret som Cynda og Peter Miles, deres datter Katrina Miles, og hendes fire børn, som var to drenge og to piger mellem otte og 13 år.

Politikommissær for Vestaustralien, Chris Dawson, sagde under en pressekonference, at de ikke leder efter mistænkte. Men det betyder ikke, at sagen er lukket.

- Politiet mangler stadig noget arbejde, før efterforskningen er færdig. Undersøgelsen af gerningsstedet vil tage nogle dage endnu, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Chris Dawson holder pressemøde efter familietragedien. FOTO: Richard Wainwright / Ritzau Scanpix
Chris Dawson holder pressemøde efter familietragedien. FOTO: Richard Wainwright / Ritzau Scanpix
 

De lå spredt ud over grunden
Kun ét skudoffer blev fundet uden for huset, mens den ene af de to kvinder blev fundet i hovedbygningen. De fem andre dræbte blev fundet ved et skur på grunden.

Politiet har ikke villet sige noget om, hvilken rækkefølge personerne er blevet skudt i. De pårørende til de døde udsendte en pressemeddelelse, hvor de bad om privatliv, imens de 'prøver at finde ud af, hvordan sådan en chokerende ulykke kan ske'.

Politikommissæren beder også om forståelse i forhold til de pårørende.

- Familiemedlemmerne var dybt forankret i lokalområdet. Mange af dem, der kendte familien, er i dyb sorg, siger han.

Sidste gang Australien havde et masseskyderi, blev 35 mennesker slået ihjel i Port Arthur, Tasmanien.

Se også: Trump hylder pilot efter tragedie: Kvinde suget delvist ud af fly og dræbt

Se også: Tusindvis af unge på gaden i USA: - Det er nødt til at stoppe nu!

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere