Båd fundet: Mand druknet

Mandag formiddag er en mand fundet druknet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En mand er mandag formiddag fundet død i strandkanten ved Nakke, der ligger mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Det er Nordsjællands Politi, der lige nu undersøger, hvad der er sket, og her oplyser man, at man har fundet en båd ved Lynæs Havn.

Politikredsen skriver videre på Twitter, at det ikke kan afvises, at der er en sammenhæng mellem de aktuelle fund og det faktum, at en båd med en far og to børn søndag morgen forsvandt efter at være sejlet ud fra Frederiksværk.

Faderen og de to børn sejlede 'ud på en hyggetur' søndag morgen omkring klokken 8.20.

Siden er der ingen, som har hørt fra dem. Politiet er ikke bekendt med, hvilken rute de skulle ud på, hvorfor man både leder syd og nord for Frederiksværk.

De pårørende er endnu ikke underrettet, og derfor vil politikredsen ikke fortælle yderligere eller bekræfte, om der faktisk er en sammenhæng mellem de to sager.

Helikopter og redningsbåd
Ifølge øjenvidner på stedet, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, er der redningshelikopter og redningsbåde i området.

Helikopteren er landet ved Nakke, fortæller øjenvidnet.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere