Båd kæntrede i uvejr: To personer omkom

En mindre båd fik sent onsdag motorstop i Køge Bugt. To personer er omkommet

Politi og ambulancer på stedet i nat. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Et voldsomt uvejr kan have medvirket til tragedien, da en båd med fire personer onsdag aften kæntrede ud for Avedøre Holme i Køge Bugt.

Trods en større redningsaktion mistede to personer livet som følge af ulykken, mens de to øvrige selv formåede at svømme i land.

Anmeldelsen kom klokken 22.52, oplyser Lars Jørgensen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- I forbindelse med ulykken er to ved egen hjælp svømmet i land, mens de to andre formentligt har mistet orienteringen på vandet og er druknet, siger han.

100 meter fra land
Han fortæller, at vejret var forfærdeligt med lyn, torden og regn, da båden fik problemer cirka 100 meter fra kysten.

- Det var en lille båd, der fik motorstop. Efter noget tid begynder båden at tage vand ind. Himmel og hav stod i et, siger vagtchef Lars Jørgensen til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at ingen af de fire personer havde redningsveste på.

- Det er fuldstændig mørkt, og man skal igen tænke på vejret. De har mistet orienteringen. Det lyner, tordner og regner, fortæller han om situationen på havet.

Erklæret død på havnen
Tidligere på natten oplyste Hovedstadens Beredskab på Twitter, at alle fire personer var bragt på land.

Den ene person blev erklæret død på havnen, mens den anden blev erklæret død på hospitalet, oplyser politiet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladets mand på stedet oplyser, at de bjærgede personer én efter én blev kørt væk med ambulance.

De to øvrige har været til undersøgelse på hospitalet og har det efter omstændighederne godt.

Hovedstadens Beredskab, Forsvarets redningstjeneste, vanddykkere og overfladereddere deltog i redningsaktionen.

Politiet har endnu ikke orienteret alle pårørende og derfor er den nærmere identifikation af de omkomne endnu ikke offentliggjort.

Alle fire om bord var voksne, oplyser vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere