Båd kæntret ved Jammerbugten

To redningshelikoptere og flere fartøjer deltager i en eftersøgning, efter at en båd er kæntret ud for Thorup Strand ved Jammerbugten

En fire til fem meter lang orange gummibåd er kæntret mere end 30 kilometer fra kysten ud for Thorup Strand i Nordjylland.

Forsvaret oplyser på Twitter, at båden har en hvid glasfiberbund og påhængsmotor. På siden af båden er der et skilt med teksten SCh2.

Forsvaret leder efter ejeren af båden eller nogen, der kender til den, og opfordrer borgere, der ligger inde med oplysninger, om at kontakte Forsvarets Operationscenter på telefon 72 81 23 00.

Forsvaret har offentliggjort et billede af den tomme gummibåd. Foto: Forsvaret
Forsvaret har offentliggjort et billede af den tomme gummibåd. Foto: Forsvaret
 

- Vi reagerer på, at der ligger en båd med bunden i vejret. Når vi har konstateret det, må vi gå ud fra, at der også kan være folk i vandet. Så vi har sat en redningsaktion i gang og prøver så sideløbende at finde ud af, hvad der er sket, siger Lars Skjoldan, presserådgiver ved Forsvarskommandoen til Jyllands Posten.

I alt er der blevet sendt to redningshelikoptere, ét T17-træningsfly og fem fartøjer afsted for at deltage i eftersøgningen.

- Der kom en melding fra et fragtskib om, at de kunne se båden lå og flød. Det blev meldt ind, og indtil vi ved, hvis fartøj det er, så er vi nødt til at sikre os, at ingen er i fare og håndtere det som noget alvorligt, siger Lars Skjoldan.

Mandskab fra Kystredningen kører desuden langs kysten i området for eksempelvis at få øje på en tom båd-trailer, der kan hjælpe med at identificere bådens ejer.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere