Både kæntrer med seks personer: Nu er alle i land

Torsdag eftermiddag oplyser politiet, at 6 personer var kæntret i en kano og en kajak i Ho Bugt. De har nu alle reddet sig i land

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Redningspersonale var tidligere vej mod Ho Bugt ud for Hjerting tæt ved Esbjerg, hvor flere personer var kæntret.

Det oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter klokken 16.24.

Seneste melding er dog, at alle implicerede har redet sig i land ved egen hjælp.

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt, at man har styr på de kæntrede nu.

- Nogle er kommet i land ved egen hjælp. De er kommet ind på den lille ø Langli og ved Hjerting, oplyser han.

Forsvaret har sendt en redningshelikopter til stedet. Den henter nu de forulykkede, der har søgt ind til øen Langli.

Klokken 16.15 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelsen om, at en kano med 3-4 mennesker var kæntret cirka 300 meter ude.

Blot seks minutter senere modtog de endnu en anmeldelse, denne gang om en kajak med 3-4 mennesker, der også var kæntret. Ligeledes var det sket 300 meter ude.

- Vi troede først, at der var tale om samme ulykke, fortæller Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi og siger at, det hurtigt gik op for politiet, at der var tale to forskellige kæntringer.

- Når vejret er som det er nu, skal man nok holde sig fra vandet. Det kan give nogle ret voldsomme problemer. Men vi ved endnu ikke, om kæntringerne er på grund af vejret, siger vagtchefen. 

Foto: Kenneth Meyer Samfund - 10. maj. 2018 - kl. 12:05 DMI med nyt varsel: Her er der farligt vejr

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere