Baby uden for livsfare

Syv uger gammel dreng, der ifølge politiet var offer for sin egen fars vold og drabsforsøg, er stadig i kritisk tilstand

Moren og de øvrige pårørende til den kun syv uger gamle dreng, som i tirsdags - ifølge politiet - blev slået og forsøgt dræbt af sin egen far, er uden for livsfare.

Det oplyser efterforskningsleder Jørgen Lauritsen, Midt- og Vestjyllands Politi,  til Ekstra Bladet på baggrund af en samtale, som Jørgen Lauritsen havde med personale på Aarhus Sygehus tidligere i dag.

- Den lille drengs tilstand er fortsat kritisk, men han er uden for livsfare, siger Jørgen Lauritsen.

112 - 21. okt. 2015 - kl. 09:46 Far sigtet: Ruskede og slog baby

Faderen er sigtet for drabsforsøg, subsidiært vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Midt- og Vestjyllands Politi fik tirsdag klokken 11.48 en anmeldelse fra Regionshospitalet i Herning om, at en syv uger gammel dreng netop var blevet indlagt med svære skader i hovedet.

Faderen afleverede selv sønnen på hospitalet, og han forklarede over for sundhedspersonalet, at han havde været alene hjemme med sønnen, da drengen var faldet i hjemmet.

Babys tilstand stadig kritisk
Politiet iværksatte straks en undersøgelse af forholdet, hvilket førte til, at faren blev anholdt tirsdag klokken 13.00 på familiens bopæl i Vildbjerg. Hændelsen fandt ifølge politiet sted en håndfuld timer tidligere - i tidsrummet mellem klokken 07.15 og 07.45, hvor faren var alene med sønnen i rækkehuset i Herning-forstaden.

Hvor moren og en ældre søskende befandt sig i dette tidsrum, har det ikke været muligt at få oplyst.

112 - 20. okt. 2015 - kl. 14:40 Far anholdt for vold mod barn

Drengens tilstand ved indlæggelsen på Regionshospitalet i Herning var så kritisk, at han senere tirsdag blev overflyttet til Aarhus Universitetshospital.

Den 27-årige far blev i et grundlovsforhør for lukkede døre onsdag sigtet for at have slået sin søn fire til fem gange med flad hånd i maven. Han er desuden sigtet for at have taget fat i nakken af spædbarnet og rusket det.

Ifølge sigtelsen har den lille dreng fået blødninger i begge hjernehalvdele og blodunderløbende mærker som følge af rystelserne i nakken.

Faren virkede rolig, men alvorstynget, da han flankeret af tre betjente ankom til grundlovsforhøret ved middagstid onsdag.

Den 27-årige far nægter sig skyldig.