Bagbandt personale: To mænd fængslet for groft røveri

To unge mænd er i dag blevet varetægtsfængslet for et væbnet røveri begået i weekenden

Først blev tre ansatte i en Kiwi-butik på Østerbro truet med en pistol. Efterfølgende blev de én efter én bagbundet med strips og gaffatabe, mens en maskeret røver tiltvang sig adgang til butikkens pengeskab og slap af sted med lige knap 100.000 kroner.

I dag blev to unge mænd på 21 og 24 år varetægtsfængslet i 24 dage ved Københavns Dommervagt, sigtet for det grove røveri.

Ifølge politiet er det de to mænd, som sammen planlagde og senere udførte røveriet, der fandt sted lørdag aften kort efter butikkens lukketid klokken 22.

Se også: Røveri i nat: Butiksansatte bagbundet med gaffatape og strips

Her bankede den ene af røverne på bagdøren til butikkens lagerrum og udførte røveriet, mens den anden tilsyneladende holdt klar i flugtbilen - en hvid bil, der efterfølgende kørte ad Drejøgade og videre ud på Lyngbyvej.

Efter røveriet lykkedes de ansatte at vriste sig fri ved egen kraft, hvorefter de alarmerede politiet, der modtog anmeldelsen 22.34.

Allerede søndag eftermiddag kunne politiet skride til anholdelsen af de to mænd. De to nu varetægtsfængslede nægter sig skyldige.

Se også: Butiksansatte bagbundet og truet: To anholdt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere