Bagger smider bombe om millionsvindel: Jensby blev advaret om svindel i IT Factory

Bestyrelsesformanden i IT Factory blev halvandet år inden selskabets konkurs advaret om dokumentfalsk. Asger Jensby benægter

Se et eksklusivt klip fra Ekstra Bladet og TV3's program 'Stein Bagger - Jagten på Sandheden' her

Halvandet år inden IT Factory blev afsløret som ét stort svindelnummer, kunne det hele have været stoppet af daværende bestyrelsesformand Asger Jensby. Sådan lyder det nu højest overraskende fra Stein Bagger, der er dømt for i sin tid som direktør i selskabet at have svindlet for 831 millioner kroner.

Det sker i programmet 'Stein Bagger - Jagten på Sandheden', som er lavet i samarbejde mellem Ekstra Bladet og TV3, og som sendes på TV3 i aften klokken 20.

I forbindelse med udsendelsen ’Stein Bagger - Jagten på sandheden’ gør hovedpersonen det nu klart, at han kun ønsker at tale med et medie: Ekstra Bladet. – Idet der kan opstå ønsker om, at jeg besvarer yderligere spørgsmål efter dette program, eller uddyber de svar, jeg har givet, har jeg valgt alene at besvare henvendelser fra to journalister på Ekstra Bladet. Det har jeg valgt for at give såvel mig selv, som min familie og nærmeste ro, siger Stein Bagger. Samfund - 3. jun. 2017 - kl. 19:40 Stein Bagger går i løgnedetektor

FÅ OVERBLIKKET OVER BAGGER-SAGEN  VED AT SWIPE DIG IGENNEM

I sommeren 2007 dukker Skat nemlig op hos IT Factory, fordi de har mistanke om, at der foregår svindel i firmaet, hvilket bestyrelsesformanden bliver orienteret om, uden han går videre med sagen. Oplysningerne fra Stein Bagger bekræftes af kammeradvokaten.

Stein Bagger flankeret af den tidligere elskerinde Annika Forsberg og ungdomsvennen Royne Carlsson i en kollage. Foto: Anthon Unger Tæt på Sådan fik han Porschen: Her er Baggers bagmænd

På daværende tidspunkt er Asger Jensby den person i IT Factory, som tjener absolut mest på Utropia-selskabet.

Stein Bagger sidder i morgen aften klar i løgnedetektoren, når TV3 sender 'Stein Bagger - Jagten på sandheden' klokken 20. Foto: TV3.
Stein Bagger sidder i morgen aften klar i løgnedetektoren, når TV3 sender 'Stein Bagger - Jagten på sandheden' klokken 20. Foto: TV3.

(Foto: Elias Rehnman)

- Det blev opdaget af økokrim fra Told&Skat. Tomas Odgaard og Henrik Sørensen havde identificeret, at der var moms-svindel, dokumentfalsk og leasing. Jeg ved ikke, om de kaldte det svindel, men de kunne ikke rigtig få det til at hænge sammen, siger Stein Bagger.

Samfund - 14. mar. 2017 - kl. 18:37 Ekstra Bladet fandt Stein Bagger: Nu taler han

- Det bliver Asger orienteret om. De hiver Asger til et møde oppe på Bregnerødvej oppe i Birkerød (IT Factorys daværende hovedkvarter red.) og forelægger ham, at de har fundet momssvindel og dokumentfalsk og hvad de nu ellers har fundet, siger Stein Bagger.

- Det må have været et rimeligt interessant møde, da Asger Jensby kommer tilbage. Hvad siger han til dig der?

- Han siger situationen er ikke så god. Han er blevet orienteret om det her, og det er en situation, vi skal have løst. Det er i princippet det, han siger.

- Konfronterer han dig med svindlen?

- Nej.

- Det virker bare underligt, at han ikke er interesseret i at finde ud af, om det er rigtigt eller ej

- Det kan også godt være, at han har sagt ’jeg går ud fra, at det ikke har noget på sig.’ Men han har aldrig konfronteret mig og sagt: ’hvad er det her for noget’.

- Så han gør ikke noget for at undersøge om det er rigtigt?

- Nej. Eller det ved jeg ikke.

- Ved du, hvorfor det aldrig er blevet en sag på daværende tidspunkt?

- Nej, det ved jeg faktisk ikke.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Tomas Odgaard og Henrik Sørensen, som ikke har nogen kommentarer. Heller ikke Erik Dybdahl ønsker at udtale sig.

Bagger bakkes op af Kammeradvokaten
At Skat advarede Asger Jensby om dokumentfalsk i IT Factory halvandet år inden selskabets konkurs, bakkes til gengæld op af kammeradvokat Boris Frederiksen, der er kurator i konkursboet efter det fallerede selskab.

- Skat har en moms- og skattekontrol i 2006, som fører til, at man har noget dialog mellem Skat og Jensby i juni 2007, og der kommer så en afgørelse om at selskabet skal efterbetale, og de betaler de ti millioner kroner i oktober 2007.

- Det kan videre lægges til grund, at Skat ved en navngiven medarbejder i et møde med Asger Jensby 6. juni 2007 underrettede Jensby om den igangværende kontrol. Herunder særligt, at der i forbindelse med kontrollen var konstateret forhold, som umiddelbart måtte anses som ansvarspådragende for selskabets ledelse. Der havde været konstateret bilag, som vedrørte transaktioner, hvis realitet tilsyneladende afveg fra købsbilagene. Der er altså falske fakturaer. Og det har Asger Jensby fået oplyst på et møde mellem ham og en medarbejder i Skat i juni 2007, siger Boris Frederiksen.

Ifølge Boris Frederiksen har Asger Jensby oplyst, at han ville gå videre med sagen:

- Jensby oplyste dengang, at han var uden kendskab til den igangværende kontrol, og tilkendegav at han ville tage kontakt til Stein Bagger til en drøftelse af oplysningerne. Og så sker der ikke rigtigt noget derfra.

- Der kommer så en afgørelse om, at selskabet skal efterbetale, og at det betaler de ti millioner kroner i oktober 2007.

- Så de er betalt?

- Ja, de ti millioner betaler man. Det var man simpelthen nødt til. Ellers havde Skat nok gjort et eller andet. Så mit bud er, at Stein Bagger modtager regningen og tænker, at det nok er bedre at få den betalt, siger Boris Frederiksen.

Skat nøjes dog ikke med at opkræve efterbetaling. Myndigheden går også til politiet:

- Skat indgav umiddelbart i forlængelse af kontrollen politianmeldelse vedrørende en række af de her kontrolkonstaterede forhold herunder særligt en række formodede falske bilag. Og den efterforskning havde politiet bare ikke gjort færdig, da IT Factory gik konkurs. Og det vil sige, at den verserende efterforskning blev en del af den store sag. Og der skærer de så de her relativt mindre forhold fra, siger Boris Frederiksen.

Ekstra Bladet har siden været i kontakt med Stein Bagger, der bekræfter, at han skyndte sig at betale de ti millioner kroner.

Løgnedetektortest bakker Bagger op
50-årige Stein Bagger er kendt for notorisk at have løjet sig gennem sin karriere som direktør i IT Factory. Derfor har Ekstra Bladet i samarbejde med TV3 hyret Ørjan Hesjedal, der er en af nordens førende eksperter i løgnedetektortest, til at teste, hvorvidt Stein Bagger taler sandt, når han påstår, at Skat var på sporet af svindlen.

Spørgsmål:
- Så du Henrik Sørensen og Tomas Odgaard fra Økokrim (Skat red.) gå til møde med Asger Jensby før juni 2008?

- Ja.

- Var du til møde med Henrik Sørensen og Tomas Odgaard fra Økokrim, hvor de påstod, at der foregik momssvindel, dokumentfalsk og underlig brug af leasing før juni 2008?

- Ja.

Ekspertens dom:
- Algoritmen har beregnet, at der er 0,2 procent sandsynlighed for, at han har svaret forkert. Den overordnet konklusion er, at han har en meget høj score for, at han har talt sandt i testen.

Jensby: Jeg har levet op til mit ansvar

Asger Jensby. Foto: Mogens Flindt
Asger Jensby. Foto: Mogens Flindt

(Foto: Mogens Flindt)

Ekstra Bladet har været i kontakt med den nu tidligere bestyrelsesformand i IT Factory for at konfronterer ham med de nye oplysninger.

- Min kone og jeg var oppe og have et møde med Skat, og da mødet var ved at ebbe ud, siger de to gutter fra Skat, at der er noget, som de gerne vil tale med mig om, og om min kone vil forlade lokalet. Det gjorde hun så.

- Så spurgte de direkte: ’hvordan kan det være, at du kan skrive under på IT Factorys regnskaber’. Og så siger jeg, at jeg skriver under, fordi vores revisionen havde revideret det, og de anbefaler, at vi underskriver regnskabet. Der er ingen bemærkninger i revisionsprotokollaterne. Så mener Skat, at der var nogle ting, som de syntes var mærkelige, og jeg kan ikke huske - det var nok omkring noget momsbeløb.

- Stein meddeler, at det er fordi, at Skat ikke kan forstå koncernregnskaber, og Erik Dybdal fra KPMG siger, at det er en misforståelse. Det var de ting, som jeg fik at vide.

- Du sidder som bestyrelsesformand, hvorfor sætter du ikke en undersøgelse i gang af din direktør?

- Det jeg har udtalt tidligere er, at hvis Skat ville have sagt, hvad det var, som de var mistanke omkring, kunne vi muligvis have standset svindlen på daværende tidspunkt.

- Hvorfor går du ikke mere ind og kontrollerer - det er jo opgaven for en bestyrelsesformand?

- Det gør jeg i og med, at jeg kontakter vores revision og informerer dem omkring det møde, som jeg har haft med Skat.

- Det lyder til, at det er to telefonopkald, og så har du lagt den død?

- Ja, det har jeg fordi, at jeg spurgte vores revisor Erik Dybdal, omkring hvad det er for noget. Og han sagde, at det - han kunne i hvert fald ikke beskrive eller bekræfte, hvad det var Skat var efter. Men han havde selv en snak med dem efterfølgende.

- Der bliver blandt andet betalt et udbytte fra IT Factory på 30 millioner kroner. Og idet JMI Invest ejede cirka halvdelen, fik du cirka 15 millioner i udbytte. Når du får det her at vide fra myndighederne, hvordan kan du så være sikker på, at disse penge kom fra reelle aktiviteter?

- Regnskaberne bliver revideret hvert eneste år uden anmærkninger. Kassebeholdningen stemmer. De penge, der bliver opgivet, er i banken. Så selvfølgelig er vi i god tro i bestyrelsen, og selvfølgelig modtager vi et udbytte fra IT Factory. Det var i øvrigt ikke det første udbytte. Vi modtager flere udbytter.

- Men ifølge kammeradvokaten blev du underrettet om, at din direktør havde lavet falsk fakturaer?

- Nej, det passer ikke.

- Det passer ikke?

- Nej, det passer definitivt ikke. Havde det været tilfældet, havde sagen været en helt anden. Skat fortæller mig intet om, hvad deres mistanke består i.

- Her i efterrationalets klare lys. Føler du, at du har levet op til din rolle som bestyrelsesformand?

- Ja, selvfølgelig har jeg det.

1 af 2 
2 af 2 Foto. Elias Rehnman/Mogens Flindt. Collage: Ekstra Bladet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere