Bande-skyderier fører til visitationszone i Aarhus

Eskalerende bande-konflikt i Aarhus, siger politiet

Her gælder visitationszonen
Her gælder visitationszonen

En eskalering af bandekonflikten i Aarhus fører nu til, at Østjyllands Politi indfører en visitationszone fra klokken 19 i dag.

Det sker i Aarhus Vest efter den seneste tids skyderier, der menes at hænge sammen med, at den københavnske bande LTF forsøger at få fodfæste i Aarhus.

Bazar Vest, hvor skyderiet fandt sted lørdag eftermiddag. De afbildede personer har ikke noget med skyderiet at gøre. Arkivfoto: GONZALES PHOTO KASPER PALSNOV 112 - 25. jun. 2017 - kl. 10:54 Politiet har anholdt en person efter skyderi i Bazar Vest

- De seneste ugers skudepisoder i Aarhus er helt uacceptable. Det skal vi selvfølgelig have stoppet. Vi er massivt tilstede i Aarhus Vest og har mange andre tiltag i gang, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

- Oprettelsen af visitationszone er endnu et redskab i vores igangværende indsats mod disse bander, siger han.

Visitationszonen omfatter dette område, som er afgrænset af:

  • Viborgvej mod nord
  • Ørvadsvej/Brabrandstien mod syd
  • Anelystvej mod vest
  • Haslevej/Tingvej/Viby Ringvej (fra Søren Frichs Vej til Silkeborgvej) mod øst.

112 - 24. jun. 2017 - kl. 18:33 Flere skud afgivet ved Bazar Vest i Aarhus

I visitationszonen kan politiet foretage kropsvisitationer og undersøge tøj og andre genstande, herunder biler, med henblik på at kontrollere, om nogen er bevæbnede.

Foreløbig gælder visitationszonen til og med 24. juli 2017.

Senest var der skyderi lørdag eftermiddag, hvor 10 skud blev affyret ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej, men ingen blev ramt.

Østjyllands Politi efterlyser  i forbindelse med skudepisoden vidner, der har set en blåmetallic Nissan Primera med registreringsnummer ZZ59666. Det formodes, at gerningsmændene kørte i den pågældende bil.

Der er en anspændt stemning i bandemiljøet. Her er unge med tilknytning til LTF fotograferet ved en tidligere lejlighed. Foto: Ekstra Bladet Krimi Før var de venner: Iskold luft mellem LTF og Black Army

I onsdags var der sammenstød mellem personer med tilknytning til LTF og Black Army i Aarhus, LTF har på det seneste  forsøgt at få fodfæste i Aarhus og er tilsyneladende kommet i konflikt med Black Army, der også er til stede i Aarhus.

De to bander har ellers tidligere været gode venner.

Dagen før fik to medlemmer af Black Army tæsk i Vestre Fængsel i København.

Ifølge sigtelsen mod fem indsatte, der enten er medlemmer eller har relation til LTF, så blev de to fængslede Black Army folk overfaldet på en gårdtur og blev slået, sparket og trampet på adskillige gange i hovedet og på kroppen, mens de lå ned.

De fem LTF-folk, der i forvejen sad fængslet, blev fredag varetægtsfængslet i 20 dage. De har delvist erkendt overfaldet, men ikke, at der var tale om grov vold efter straffelovens § 245.

OVERBLIK: Bandekonflikt udløser visitationszone i Aarhus

Østjyllands Politi opretter visitationszone i hele Aarhus Vest fra søndag klokken 19 til og med den 24. juli. Det sker efter de seneste ugers skudepisoder.

Banden Loyal to Familia har siden slutningen af maj forsøgt at få fodfæste i Aarhus, og det har betydet, at Østjyllands Politi er blevet kaldt ud til en række alvorlige hændelser.

Her er et overblik over de mest alvorlige:

* 26. maj: Politiet foretager 70 anholdelser. Der er hovedsageligt tale om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Én sigtes for narkobesiddelse og bliver fængslet i et grundlovsforhør.

* 29. maj: Fire mænd, nogle iført skudsikre veste, anholdes med diverse slag- og stikvåben i en bil, mens en femte anholdes for at have et våben på sig.

En sjette anholdes for at slå ud efter en betjent, mens en syvende pågribes, da han nægter at efterkomme politiets anvisninger.

* 3. juni: To personer bevæbnet med stik- og slagvåben løber ind i en butik for at lede efter folk fra andre grupperinger. Omkring ti minutter senere affyres der flere skud, da nogle grupper støder sammen på Bispehavevej.

* 4. juni: Ved 1-tiden løslades to af de personer, der var blevet anholdt efter urolighederne 3. juni. De når dog ikke langt fra politistationen, før de bliver kørt ned af en personbil. Begge kvæstes - blandt andet brækker den ene et ben.

To mænd på 21 og 23 år varetægtsfængsles i fire uger for grov vold og drabsforsøg for episoden.

* 5. juni: Der bliver affyret flere skud på en parkeringsplads i Brabrand. Ingen bliver ramt.

En 25-årig mand sigtes for grov vold og drabsforsøg i forbindelse med episoden 3. juni.

* 6. juni: Der bliver affyret et skud nær Bazar Vest i Brabrand. Ingen bliver ramt.

* 8. juni: Politiet anholder og sigter en 22-årig mand for drabsforsøg efter skyderiet på Bispehavevej 3. juni.

* 12. juni: En 21-årig mand bliver ramt af flere skud i underlivet på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Han overlever. Gerningsmanden er på fri fod.

* 15. juni: En 21-årig mand anholdes og sigtes for drabsforsøg fra sagen 3. juni på Bispehavevej. Han er dermed den femte sigtede i sagen. Ingen af dem tilhører Loyal to Familia, men derimod en lokal gruppering fra Brabrand.

* 17. juni: To mænd bliver ramt af skud ud for en boligblok på Hasle Centervej. Ifølge politiet er der tale om mænd med tilknytning til en bandegruppering.

* 22. juni: To mænd på en scooter skyder mod en 25-årig mand på torvet i boligområdet Rosenhøj i Viby. Kort efter modtog politiet anmeldelse om et større slagsmål ved Snapagervej i Åbyhøj.

* 24. juni: Der bliver ved 17-tiden affyret flere end ti skud ved Autobazaren, der ligger i forlængelse af Bazar Vest i Brabrand, fra en bil, der var standset op.

Kilder: Ritzau og Østjyllands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere