Bandefolk bag overfald på rocker

Solbadere blev vidne til overfald på populært sommerhotspot ved Københavns havn

Ofelia plads bag Skuespilhuset er et særdeles popu
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ofelia plads bag Skuespilhuset er et særdeles popu Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Der var tale om et opgør i det kriminelle miljø, da en mand torsdag blev overfaldet på den populære Ofelia Plads bag Skuespilhuset tæt ved Nyhavn.

For øjnene af en større forsamling af Københavnske solbadere blev manden, der har tilknytning til rockerklubben Satudarah blandt andet slået med en flaske. Det oplyser en række af hinanden uafhængige kilder til Ekstra Bladet.

Kilderne fortæller desuden, at gerningsmanden skal komme fra bandemiljøet, der hører til omkring Blågårds Plads på indre Nørrebro. Motivet til opgøret er tilsyneladende er anden voldsepisode, der udspandt sig på Nørrebro for godt halvanden måneds tid siden.

Her var det en bandefigur fra indre Nørrebro, der fik tæsk af en Satudarah-rocker. Denne rocker er i øvrigt efterfølgende røget i fængsel i en anden sag.

Opgøret på Ofelia Plads har ført til en spændt stemning, fortæller kilderne.

Se også: Bandeslagsmål på populært sommer-hotspot

Hos Københavns Politi vil man ikke kommentere Ekstra Bladets oplysninger, fortæller Dannie Rise, politiinspektør.

Han henviser til det mailsvar, Københavns Politi sendte til Ekstra Bladet tirsdag:

'Vi kan bekræfte, at der har været et slagsmål, og at politiet efterfølgende har været til stede. Ingen af de implicerede har dog ønsket at medvirke til sagens opklaring', lyder det i mailsvaret.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.