Bandefolk dømt: Brandstiftelse, vold og ulovlig tatovering

23-årig indkasserer tre års fængsel i sag, hvor café i Vanløse blev forsøgt brændt

Det var natten til 20. september i fjor, at Café Vik i Vanløse blev forsøgt antændt med en molotovcocktail. Foto: Kenneth Meyer
Det var natten til 20. september i fjor, at Café Vik i Vanløse blev forsøgt antændt med en molotovcocktail. Foto: Kenneth Meyer

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG: Med rolig mine modtog to LTF-medlemmer i dag deres dom i en sag, der inkluderer brandstiftelse, vold mod en fængselsbetjent samt at have ladet sig påføre en ulovlig tatovering.

I sagen har begge været tiltalt for brandstiftelsen, mens kun den ene var tiltalt for overfald og tatovering.

Alle tre forhold har han erkendt under retssagen.

Her er der tale om 23-årige Mads Vestergaard, der i dag fik tre års fængsel. Dommen blev anket til landsretten på stedet.

LTF-forbuddet blev stadfæstet af Københavns Byret i januar. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Drab, konflikt og skyderier: Forbudt bande rører på sig

Den anden, en 20-årig LTF'er med anden etnisk baggrund, fik et års fængsel i sagen om brandstiftelsen, hvor politiet mener, at han var føreren af den scooter, som brandstifteren flygtede på efter, at man natten til 20. september i fjor havde kastet tre molotov-cocktails ind i Café Vik i Vanløse.

Se også: LTF’ere skyld i brandbomber

Til alt held blev ilden hurtigt nedkæmpet, så den ikke nåede at sprede sig til resten af den etageejendom med beboelse, der huser Café Vik.

Mads Vestergaard bærer tre markante tatoveringer i ansigtet og på halsen.

Markante tatoveringer
På halsen er der tatoveret 'HOLDET' med almindelige blokbogstaver. Samme ord er også præget ind i ansigtet, hvor tatoveringen går fra kind til kind med en skrifttype, der kendes fra latinamerikanske gadebander.

Holdet udgør en afdeling i den nu forbudte LTF-bande, der fortsat er aktiv trods forbuddet.

Artiklen fortsætter under billedet ....

Det var i Vestre Fængsel tidligere i år, at overfaldet på betjentene fandt sted. Foto: Jonas Olufson
Det var i Vestre Fængsel tidligere i år, at overfaldet på betjentene fandt sted. Foto: Jonas Olufson

I bogstavet 'O' på den ene kind er der desuden tatoveret LTF, hvilket er forbudt i og med, at LTF-banden er gjort forbudt ved lov.

Se også: Dna knytter bandemedlem til overfald på kvinde

Hvis man har ladet sig tatovere med bogstaver relateret til banden efter forbuddet, vurderer politiet, at det er videreførelse af banden og dermed ulovligt.

Ifølge anklageskriftet er tatoveringen påført i perioden mellem 31. december i fjor og 15. januar i år.

Åbent spørgsmål om tatovering
Ved domsafsigelsen forklarede retsformand Christian Lundblad, at retten takserede selve tatoveringen til 40 dages fængsel, der indgår i den samlede dom.

Tre LTF'ere og en ung mand er sigtet for et brandattentat mod Café Vik på Ålekistevej i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer Krimi LTF'er om brandbomber: - De skulle have en lærestreg

Retsformanden stillede i den forbindelse samtidig spørgsmål om, hvordan man fremadrettet skal håndtere den ulovlige tatovering. Dette spørgsmål kunne hverken anklager eller forsvarer dog svare på.

Tidligere i sagen har han ikke villet forklaret sig om tatoveringen, selvom han godt vidste, den var ulovlig. Han har heller ikke villet udtale sig om tilknytningen til LTF-banden.

Overfald på fængselsbetjente
I forhold til overfaldet på fængselsbetjenten så udspandt overfaldet sig tidligere i år i Vestre Fængsel, hvor betjenten blev slået med en fyldt termokande.

Mads Vestergaard har erkendt overfaldet, men har samtidig ikke villet forklare sig om episoden.

De to bandefigurer sad alene på anklagebænken ved dagens retsmøde. Oprindeligt var fire tiltalt i sagen, men de to andre blev dog frikendt i sagen.

Duoen var dog ikke alene i retssalen. Ti fængselsbetjente og fire politifolk var også i retslokalet. Det samme var to venner. Den ene var en af de to andre, der havde været tiltalt i sagen, men som blev frikendt.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.