Bandefolk og 'autoritets-immune unge': Her er der mest vold mod fængselsbetjente

Personalet i Københavns Fængsler har størst risiko for at blive truet eller udsat for vold af de indsatte

Vestre Fængsel i København. Foto: Jonas Olufsson
Vestre Fængsel i København. Foto: Jonas Olufsson

Der er langt større risiko for, at ansatte i Københavns Fængsler bliver truet eller overfaldet end deres kollegaer andre steder i Danmark. Det viser en ny rapport fra Kriminalforsorgen, hvor de har undersøgt vold og trusler mod personalet i perioden 2007-2017.

I rapporten fremgår det, at de ansatte i Københavns Fængsler i 2017 udgjorde omkring 20% af den samlede stab i de danske fængsler, mens de var ofre i 40% af alle de episoder, der var med vold og trusler det år.

Skal vænne sig til regimet
- Hvorfor er der flere episoder med vold og trusler mod personalet i Københavns Fængsler?

- Det er vi ved at undersøge nærmere. En åbenlys årsag kan dog være, at der ryger mange klienter gennem Københavns Fængsler. Så derfor er der også flere sager. Vold og trusler er ofte noget, der foregår i den første tid af den indsattes ophold bag tremmer, så med den store trafik ind og ud af Københavns Fængsler, må tallet naturligvis være større, siger Hans Monrad Graunbøl, der er enhedsleder Kriminalforsorgens afdeling for evaluering og analyse, og tilføjer:

- Derudover er der også en stor andel anholdte og varetægtsfængslede, relativt mange unge indsatte og en del rocker/banderelaterede, som generelt er overrepræsenterede i statistikken for vold og trusler.

Københavns Fængsler

Størstedelen af Københavns Fængsler fungerer ikke som afsoningsfængsel, men som arresthus.

Der er plads til 557 indsatte, men der er typisk 6000 igennem systemet på et år.

Klienterne på Københavns Fængsler er først og fremmest varetægtsfængslede fra Københavnsområdet, som venter på at få behandlet deres sag i retten. Mange af dem bliver løsladt forholdsvis hurtigt igen, mens andre sendes ud til andre såkaldte 'afsoningsfængsler' andre steder i landet.

Københavns Fængsler består af Vestre Fængsel, Blegdamsvejens ArrestPolitigårdens Fængsel og
Nytorvs Fængsel.

Kilde: Kriminalforsorgen.

- Hvorfor er den første tid særligt problematisk?

- Et bud kunne være, at når det eksempelvis handler om unge 'utilpassede og autoritets-immune' indsatte, der kommer direkte fra gaden, så skal de simpelthen vænne sig til at være i fængsel. Det handler især om relationen til andre indsatte, men også til personalet. De skal vænne sig til en hverdag, der er meget struktureret og baseret på regler. Der skal lige falde ro på og de skal finde sig en plads.

Træner unge til vold
I rapporten fremgår det også, at indsatte med tilknytning til rocker/bande-miljøet i 2017 udgjorde seks procent af det samlede antal indsatte, men stod bag ti procent af de episoder, der var med trusler og vold mod personalet.

Særligt banden LTF står bag mange af overfaldene.

- De går målrettet efter personalet med alle de værktøjer, de har. Det er vold og trusler. Både i fængslet og udenfor. De træner de nye i banden til det. De får en højere status, hvis de reagerer voldeligt mod fængselspersonalet, siger Kim Østerbye til Ekstra Bladet.

Læs mere om LTF magtkamp mod fængselspersonalet i denne +artikel:

I Kriminalforsorgens undersøgelse fremgår det, at de har inkluderet alle de indsatte, der i Kriminalforsorgens efterretningssystem er registreret som 'medlem', 'prospect', 'probationary', 'hang-around' eller 'koordinerende/ledende'. Foto: Ekstra Bladet Krimi Står bag mest vold mod fængselsbetjente: Den farligste bande bag tremmer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere