Bandekonflikt får politiet til at forlænge visitationer

Dagen efter fængsling af ni mænd fra Loyal To Familia udstrækker politiet zoner i Rødovre og i København

Kampklædt politi var til stede flere steder onsdag aften. Video: Kenneth Meyer

En voldelig konflikt mellem to kriminelle grupper får politiet til at forlænge tre ud af fire visitationszoner i Husum og på Nørrebro og Amager. Det oplyser Københavns Politi fredag.

En tilsvarende beslutning fra Københavns Vestegns Politi er truffet om dele af Rødovre Kommune.

Beslutningen er truffet dagen efter et grundlovsforhør, hvor ni mænd med relation til den ellers forbudte bande Loyal To Familia blev varetægtsfængslet i en sag om i alt tre drabsforsøg på flere personer fra Husum-gruppen.

Kampklædt politi var til stede flere steder onsdag aften, hvor personer blev råbt ud af lejligheder. Her en mand med håndjern på. Foto: Kenneth Meyer
Kampklædt politi var til stede flere steder onsdag aften, hvor personer blev råbt ud af lejligheder. Her en mand med håndjern på. Foto: Kenneth Meyer
 

Aktionen fandt sted på flere adresser i aftes. Foto: Kenneth Meyer. 112 - 28. maj. 2020 - kl. 15:55 Forbudt bande i spektakulær sag: Ni LTF-folk sigtes for tre drabsforsøg i bandekonflikt

En fjerde visitationszone på Frederiksberg udstrækkes derimod ikke, fremgår det af en pressemeddelelse.

De særlige foranstaltninger i de fire områder blev iværksat i begyndelsen af april.

I zonerne kan politifolk visitere borgere og ransage biler uden nogen særlig mistanke, hvilket ellers er kravet i retsplejeloven. Det vil sige, at de normale lovregler sættes ud af kraft.

- Det er fortsat vurderingen, at der er en igangværende konflikt i Københavns Politikreds, udtaler politiinspektør Poul Kjeldsen.

Forlængelsen løber frem til 12. juni.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.

Politiet mener, at gruppen på de ni medvirkede til to forsøg på manddrab i Hvidovre dels mandag og dels onsdag. Desuden sigtes de for et tredje forsøg på at begå drab. I alle tre tilfælde blev en stjålen Audi brugt som køretøj, og personerne i bilen var bevæbnet med en maskinpistol og en pistol, mener politiet.

En dommer i Retten på Frederiksberg fandt torsdag aften, at politiets mistanke mod de ni er begrundet.

Betjente i Københavns Politi samarbejder tæt med kolleger i Københavns Vestegns Politi, hedder det fra sidstnævnte politikreds.

Man patruljerer på alle tider af døgnet, lyder det fra politiinspektør Flemming Madsen.

- Der skal være trygt for borgerne i området, og det skal være svært at bedrive kriminel aktivitet, siger han.