Bandeleder i dramatisk fangeflugt: Væbnet befrielsesaktion

Der foregik sent tirsdag en menneskejagt på en bandeleder efter dramatisk fangeflugt i Slagelse

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev en leder af NNV-gruppen tirsdag befriet fra retspsykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus. Video: Byrd/Local Eyes. Redigering: Martin Ekelund

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet har sent tirsdag aften offentliggjort navnet på den mand, som de efterlyser efter en flugt fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse.

Efterlysningen bringer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Tidligt onsdag morgen oplyses det til Ekstra Bladet, at der intet nyt er i sagen, og manden er endnu efterlyst.

Sydsjællands og Lolland-Falster Politi skrev tidligere tirsdag på Twitter, at der var tale om en 'alvorlig hændelse'.

Ekstra Bladet kunne tidligt i forløbet afsløre, at det drejede sig om en ledende figur af grupperingen NNV (Nord-Nordvest, red.), der var flygtet. Der skulle også være affyret skud i forbindelse med fangeflugten. Politi har sent tirsdag aften valgt at efterlyse bandelederen.

Den eftersøgte bandeleder

Politiet offentliggør nu navn på den mand, som de efterlyser efter en flugt fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en 24-årig mand, der hedder Hemin Dilshad Saleh. Han er 183 cm høj, almindelig til kraftig af bygning, sort kort hår, brun hud og formentlig fuldskæg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er manden, som politiet leder efter. Hans navn er Hemin Dilshad Saleh Foto: Politi.dk
Her er manden, som politiet leder efter. Hans navn er Hemin Dilshad Saleh Foto: Politi.dk
 

Foto: Byrd
Foto: Byrd

Menneskejagt i gang
Informationen om, at der er affyret skud ved befrielsesaktionen, bekræfter politiet efterfølgende i en pressemeddelelse.

'I dag klokken 16.52 skete der en væbnet befrielsesaktion på en psykiatrisk afdeling i Slagelse (PAM). Der blev i den forbindelse affyret skud fra en gerningsmand. Ingen er dog kommet noget til'.

'Politiet leder i samarbejde med de øvrige sjællandske kredse intensivt efter gerningsmændene og den mand, der blev befriet fra stedet', lyder det videre.

Bandelederen er en del af den verserende bandekonflikt mellem netop NNV og Brothas. Han har siden 17. oktober været varetægtsfængslet.

Kontakt politiet
Ifølge en kilde, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, er der tale om en dramatisk fangeflugt, hvor bandelederen med hjælp fra medsammensvorne er stukket af, efter at de har truet personalet med våben.

Politiinspektør Kim Kliver fortæller ligeledes tirsdag aften, at personalet blev truet med et våben, og at der blev affyret skud. Og som følge af postyret lykkedes flugten.

Politiet oplyser, at man skal henvende sig til politiet og ikke selv forsøge at tage kontakt, hvis man ser bandelederen, siger politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

Ved 22.30-tiden er politiet massivt til stede på Korsør Station, hvor der er blevet sat en afspærring op rundt om en hvid Opel Insignia med en smadret rude. Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at en lastbil er på vej for at køre bilen væk. Nogle 'specielle hunde' er også indkaldt.

Politiet har sat en afspærring rundt om en hvid Opel på Korsør Station. Foto: Per Rasmussen
Politiet har sat en afspærring rundt om en hvid Opel på Korsør Station. Foto: Per Rasmussen

Minister: Et overgreb
Sundhedsminister Magnus Heunicke kommenterer på Twitter fangeflugten fra Slagelse Sygehus.

'Aftenens væbnede hændelse på psykiatrisk hospital i Slagelse er i sig selv et overgreb på vores retssamfund, og i høj grad et overgreb på vores medarbejdere. De skal kunne udføre deres arbejde i tryghed. Mine tanker går til medarbejderne her til aften', skriver ministeren.

Psykiatrien under Slagelse Sygehus rummer blandt andet flere voksenpsykiatriske afsnit, retspsykiatriske afsnit og sikringsafdelingen.

Sikringsafdelingen er en afdeling for de mest behandlingskrævende psykisk syge patienter i Danmark - herunder personer, som er dømt til behandling i forbindelse med straffesager.

Denne afdeling samt de øvrige psykiatriske afsnit er placeret i et område ved siden af resten af Slagelse Sygehus tæt på Vestmotorvejen.

Det er uvist, hvilken af de psykiatriske afdelinger bandelederen er flygtet fra.

 

Foto: Byrd
Foto: Byrd

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere