Bandemedlem frikendt for skud mod betjente udvises af Danmark

21-årig mand får nedsat lang straf fra byretten, men udvises stadig af Danmark.

Den 21-årige mand med tilknytning til Loyal To Familia (LTF), som fredag blev frikendt ved Østre Landsret for at have skudt mod to betjente i 2017, idømmes otte års fængsel og udvisning af Danmark.

Ligesom byretten har Østre Landsret kendt ham skyldig i flere forhold, hvor han på en scooter og cykel på flere tidspunkter har truet personer med to pistoler i efteråret 2017.

Han blev oprindeligt idømt 20 års fængsel og udvisning af Danmark ved Københavns Byret sidste år, men fik altså skåret 12 år af den straf i landsretten.

Forsvarer Anders Schønnemann havde dog håbet på, at den 21-årige alligevel ikke ville blive udvist.

Flere af tilhørerne brød grædende sammen ved domsafsigelsen og kaldte på den dømte, der hurtigt blev ført ud i en politivogn. På vej ud fik han sagt de sidste ord:

- Fuck det hele.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere