Bandemedlemmer holder vagt efter terror-massemord: Treårig begravet

En uge efter terrorangrebet i New Zealand samles befolkningen omkring moskeerne i Christchurch, hvor 50 mistede livet 

26 af ofrene for terror-angrebet fredag blev begravet i dag. Foto: Ritzau Scanpix
26 af ofrene for terror-angrebet fredag blev begravet i dag. Foto: Ritzau Scanpix

New Zealand er i sorg efter terrorangrebet, der ramte landet for en uge siden og kostede 50 mennesker livet. Under fredagsbønnen angreb en gerningsmand, som politiet mener er identisk med højre-ekstremisten Brenton Tarrant, moskeerme Al Noor-moskeen og og Lindwood-moskeen i Christchurch. Bevæbnet med to automatvåben tog han livet af 50 mennesker og sårede yderligere 50.

Blandt de dræbte var en treårig dreng, som er blandt de 26. der i dag er blevet lagt til hvile ved en massebegravelse.

- Vi har alle fået vores hjerter knust, men vi er ikke ødelagte, sagde en imam til de mange fremmødte, der var kommet for at bede i Hagley Park.

Et familiemedlem til en af de dræbte omfavner en politibetjent i Christchurch. Foto: Ritzau Scanpix
Et familiemedlem til en af de dræbte omfavner en politibetjent i Christchurch. Foto: Ritzau Scanpix
 

Over hele New Zealand blev der afholdt et minuts stilhed for ofrene klokken 13.32. Det præcise tidspunkt, hvor myrderiet begyndte for en uge siden. Her til aften lokal tid var en stor folkemængde samlet i byen Auckland. Avisen New Zealand Herald, som er tilstede, skriver, at omkring 4000 levende lys blev tændt, da mørket faldt på.

Til flere af forsamlingerne stod medlemmer af banden Mongrel Mob vagt. Flere bandemedlemmer deltog også i fredagsbønnen.

- Vi har mange brødre og søstre, der praktiserer islam, og så er det vores pligt at være her, når der er brug for os, sagde bande-bossen Sonny Fatu til NZ Herald.

Sonny Fatu sammen med Jamia Masjid, der er medlem af moskeen i Hamilton. Foto: Dominico/Stuff
Sonny Fatu sammen med Jamia Masjid, der er medlem af moskeen i Hamilton. Foto: Dominico/Stuff
 

Efter fredagsbønnen i byen Hamilton udførte bandemedlemmerne en 'Haka-dans' udenfor moskeen.

- Vi bliver nødt til at acceptere dem. De indeholder både godt og ondt ligesom alle andre i vores samfund, sagde Shahid Khan, der er medlem af Waikato Muslim Association om bandemedlemmernes støtte. 

Medlemmer af forskellige bandemedlemmer udfører 'haka-dans'. Foto: Ritzau Scanpix
Medlemmer af forskellige bandemedlemmer udfører 'haka-dans'. Foto: Ritzau Scanpix