Bandeopgør: Her blev 24-årig påkørt inden han blev fundet død

Døde af sine kvæstelser i lejlighed i Søborg, men en formodet bevidst påkørsel skete formentlig på en sti på Vestvolden

Politiet undersøger det formodede gerningssted på Vestvolden. Flere ting peger på en påkørsel, afrevne pyntelister, en sko og dækaftryk. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger det formodede gerningssted på Vestvolden. Flere ting peger på en påkørsel, afrevne pyntelister, en sko og dækaftryk. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet har nu fundet det formodede gerningssted til en forsætlig påkørsel af en 24-årig bande-relateret mand, der efter påkørslen opsøgte en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg, hvor han døde af sine kvæstelser.

Påkørslen skete efter et skyderi i Husum fredag, hvor en mand i 20'erne blev såret af skud, men ikke livsfarligt. Politiet knytter skyderiet og fundet af den døde 24-årige sammen i efterforskningen. Teorien er, at den 24-årige blev påkørt som hævn for skyderiet.

Sent lørdag undersøgte politiet et område på Vestvolden ved Frederikssundvej, hvor påkørslen af den 24-årige menes sket. Han er herefter sandsynligvis blevet transporteret ud til lejligheden på Tinghøjvej på ukendt vis.

Det formodede gerningssted ligger på en asfalteret sti, der løber fra Frederikssundvej mod Kagsmosen. Her gjorde politiet flere fund, blandt andet en sko, afrevne pyntelister fra en bil og dæk-aftryk, som politiet sikrede med gipsafstøbninger.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Her har politiet indsamlet en sko. Foto: Kenneth Meyer
Her har politiet indsamlet en sko. Foto: Kenneth Meyer

Politiet har lavet en afstøbning af et dækaftryk med gips. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har lavet en afstøbning af et dækaftryk med gips. Foto: Kenneth Meyer
 

Også en bilinspektør, der er ekspert i at efterforske trafikulykker og påkørsler, var kaldt ud til stedet.

Politiet sikrede omkring 30 mulige spor på stedet.

Politiinspektør Brian Belling bekræfter, at politiet har sikret spor på stedet, men vil ikke udtale sig om, hvad der er fundet.

Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi samarbejder om de to sager, hvor Københavns Politi nu står med to gerningssteder for skyderiet og påkørslen, og Vestegnens Politi står med findestedet, nemlig lejligheden, hvor den 24-årige døde.

Den 24-årige bliver først obduceret mandag, men efter ligsynet har politiet en formodning om, hvordan han døde. Dette vil Vestegnens Politi ikke udtale sig om.

Der var to personer til stede i lejligheden på Tinghøjvej, hvor der blev ringet efter ambulance til den hårdt kvæstede 24-årige, der døde, inden ambulancen kom frem.

De to blev anholdt, men igen løsladt lørdag, da politiet slog fast, at de intet havde med den 24-åriges kvæstelser at gøre.

Lejligheden i højhuset er plomberet af politiet, der undersøgte stedet i nat. Foto: Kenneth Meyer 112 - 28. mar. 2020 - kl. 15:15 24-årig fundet død efter påkørsel: Mulig hævn efter bande-skyderi

Skyderiet på Gadelandet i Husum skete cirka klokken 21 fredag, og klokken 00.30 blev der slået alarm fra lejligheden i Søborg. Politiet kobler begge episoder til en verserende konflikt mellem to bande-grupperinger, hvor der som led i konflikten skete to skyderier på Frederiksberg torsdag 19. marts.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiet på det formodede gerningssted på Vestvolden. Der blev fundet flere spor, der peger på, at påkørslen af den 24-årige skete her. Foto: Kenneth Meyer
Politiet på det formodede gerningssted på Vestvolden. Der blev fundet flere spor, der peger på, at påkørslen af den 24-årige skete her. Foto: Kenneth Meyer
 

Først blev der skudt mod en lejlighed på Eversvej, et tilholdssted for bande-relaterede personer, og knap syv timer senere blev skyderiet formentlig 'byttet' ved et skyderi mod en lejlighed på Vodrofsvej. Begge steder var der personer hjemme, og skud gik gennem vinduerne, men ingen blev ramt.