Bander smuglede stoffer i døde rotter

Tre opsprættede rotter er blevet fundet i et britisk fængsel. De har været brugt til at smugle stoffer og mobiltelefoner ind

De døde rotter blev syet sammen og kastet over fængslet hegn. Foto: Ministry of Justice/Ritzau Scanpix.
De døde rotter blev syet sammen og kastet over fængslet hegn. Foto: Ministry of Justice/Ritzau Scanpix.

Kreative kriminelle har været på spil i et fængsel i Dorset i det sydlige England.

Her har fængselspersonale nemlig fundet døde rotter, der er sprættet op og har været brugt til at smugle stoffer og mobiltelefoner ind i fængslet.

Det skriver The Guardian.

I alt er der blevet fundet tre rotter i fængslet i Dorset. Alle tre var syet sammen på maven, og da rotterne blev undersøgt, viste det sig, at der havde været telefoner, opladere, simkort og stoffer i maven på dem.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Der blev fundet både telefoner og stoffer i rotterne. Foto: Ministry of Justice/Ritzau Scanpix.
Der blev fundet både telefoner og stoffer i rotterne. Foto: Ministry of Justice/Ritzau Scanpix.

Foto: Ministry of Justice/Ritzau Scanpix.
Foto: Ministry of Justice/Ritzau Scanpix.
 

Rotterne blev fundet ved et hegn, der omgiver et fængselsafsnit, som i forvejen var plaget af dårlig opførsel blandt fangerne.

Se også: Politiets store lykketræf: Seks containere var fyldt med narko

Ifølge det britiske justitsministerie er rotterne blevet kastet over hegnet af kriminelle uden for fængslet efter aftale med fanger på afdelingen.

- Opdagelsen viser, hvor ekstraordinært langt kriminelle vil gå for at smugle stoffer ind i fængslerne, og det understreger, hvorfor vores arbejde med at forbedre sikkerheden er så vigtigt. Stoffer og mobiltelefoner i fængslerne sætter fanger, fængselsbetjente og offentligheden i fare, lyder det fra den britiske fængselsminister, Rory Stewart, ifølge The Guardian.

Tidligere har den samme metode været brugt på blandt andet tennisbolde og døde duer.

Se også: Australsk lufthavnsansat tjente millioner som kokainsmugler