Banderapport: Eksplosion i skud på åben gade

Antallet af rocker- og banderelaterede skudepisoder steg eksplosivt med 218 procent i 2016 kontra året før

Her på Viktoriagade i København blev der affyret fem skud mod en klub på Vesterbro foran uskyldige cafe-gæster. Foto: Kenneth Meyer
Her på Viktoriagade i København blev der affyret fem skud mod en klub på Vesterbro foran uskyldige cafe-gæster. Foto: Kenneth Meyer

En eksplosion i antallet af skudepisoder på offentlig vej har holdt politiet travlt beskæftiget sidste år.

Der var i alt 54 skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker og bandekonflikter, mens der var 16 skudepisoder året forinden, hvilket er en voldsom stigning på hele 218 procent.

Det fremgår af Rigspolitiets rocker- og banderapport for 2016, der netop er blevet offentliggjort.

Særligt i de sidste tre måneder var heftig. Her måtte politiet ud til 32 skuddramaer på åben gade.

- Det viser tydeligt, at vi fortsat skal lægge et meget tungt pres på rocker- og bandemedlemmer. Vi skal ikke acceptere, at stridighederne i de her miljøer fører til skyderier eller knivstikkeri i det offentlige rum, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en pressemedelse.

Dræbte og sårede
Knivstik og skud relateret til rocker- og bandemiljøet sårede i alt 36 personer og tog livet af tre i 2016.

Her blev der registreret 29 sager, som alle havde relation til miljøet. Mens hele 666 skydevåben blev beslaglagt, hvoraf kun 48 af dem blev vurderet til at have været ejet af en rocker eller et bandemedlem.

Politiet havde over 1200 personer med rocker- og bandetilknytning registreret i deres sorte bog. Og de personer blev i 2016 sigtet over 3400 gange for kriminalitet.

God start på 2017
På trods af den eksplosive stigning i antallet af skud på åben gade, ser rigspolitiet positivt på situationen i 2017. Trods flere dræbte og sårede i 2016, melder politiet om en god start på dette år.

- Det er Rigspolitiets vurdering, at de skærpede regler for prøveløsladelse og udgang for indsatte med rocker- og banderelationer har haft en dæmpende virkning på konfliktniveauet.

- Vi skal bruge de værktøjer, som blandt andet den nye bandepakke har givet os, så vores indsats bliver så bred og massiv som muligt. Heldigvis har vi allerede i de første fem måneder af 2017 set, at der tilsyneladende er sket en opbremsning af volden, siger rigspoltichefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere