Bandeskyderi: Frifundet for drab

Bandemedlemmet Valentino Vincent blev i dag i retten på Frederiksberg frifundet for drab på en 23-årig mand i et bandeopgør

Sådan lød det tilbage i juni.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (EKSTRA BLADET). Med lettelse modtog bandemedlemmet Valentino Vincent i dag i retten sin kendelse. Her blev han frifundet for manddrab og forsøg på manddrab. Han har siddet på anklagebænken sigtet for drabet på Omid Mawlod i et opgør mellem to bander Black Jackets og Greminum på Peter Bangsvej i juni sidste år

Det voldsomme skuddrama var en kulmination på en længere konflikt mellem de to grupper Gremium og Black Jackets. I Juni på Peter Bangs vej kom den nu dræbte Omid Mavlod kørende i en bil sammen med den 17 årige, der er kendt skyldig i sagen, og en anden fra gruppen, og her brød et skuddrama ud mellem de to grupper, hvor 15 skud blev affyret.

Politiets teknikere på stedet, hvor 23-årig mand mistede livet i fjor på Peter Bangs Vej.
Foto: Kenneth Meyer 112 - 7. jun. 2017 - kl. 18:50 23-årig dræbt med skud gennem siderude

Både Valentino Vincent og teenageren fra den rivaliserende gruppe har begge påberåbt sig nødværge. Retten fastlagde i dag,at der er tale om nødværge fra Valentinos side, mens retten afviser den 17-åriges forklaring om nødværge.

Det var derfor med trist mine, at teenageren fra Black Jackets i dag blev kendt skyldig i forsøg på manddrab. I retten sad han ved siden af sin forsvarer i en Burberry skjorte.

Retten fastlagde, at han sammen med de to kammerater drog på et hævntogt for at få ram på Valentino Vincent fra den rivaliserende gruppe den aften på Frederiksberg i juni.

Hævntogt for en episode, der foregik kun tre uger forud for skuddramet. Her blev to Black Jackets-folk lokket i en fælde af en fra den rivaliserende gruppe. Black Jackets-folkene fik frataget bil, narkotika, tøj og mobiltelefoner. Valentino Vincent blev i dag blandt andet kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse ved episoden.

Episoden er blevet lagt til grund for drabsforsøget, da der var tale om en voldsom ydmygelse, der skulle hævnes.

Det var denne bil, som figurer med tilknytning til Black Jackets var kørende i, da de om aftenen 16. juni i fjor deltog i en voldsom skudepisode på Peter Bangs Vej.
Foto: Kenneth Meyer 112 - 29. maj. 2017 - kl. 18:19 Sag om skuddrab: Bandefjender lokket i baghold og ydmyget

Tidligere i retten har teenageren dog forklaret, at de bare var ude og køre og tilfældigvis befandt sig på Peter Bangs vej, hvor de mødte medlemmerne fra den rivaliserende gruppe.

Se også: Mand døde: Her er teenagers forklaring om vildt skud-drama

Det afviste retten som værende fuldkommen utænkeligt. De lagde vægt på, at de tre mænd med sig i bilen havde halsedisser med dødningehoveder, huer, handsker og våben.

- Skuddene blev afgivet for at dræbe en eller flere personer. Der var altså ikke tale om lovlig nødværge, sagde retsformanden, da han kom med begrundelsen for at kende teenageren skyldig i forsøg på manddrab.

- Der kan på ingen måde være tale om en straf på under fem år, sagde anklageren, da hun procederede for straffens længde.

Hans forsvarer derimod pegede på, at der var en række formildende omstændigheder.

- Han havde ikke en ledende rolle, han skød ikke først og han er nu frivilligt indgået i et bandeexit-program, sagde forsvareren som mente, at teenageren højst skulle have fire års fængsel.

I retten sad hans familie og fulgte sagen.

For Valentino Vincent mente anklageren, at trods han er blevet frifundet for manddrab, så kræver de andre forhold en straf på mellem fire og fire et halvt års fængsel

Straffens længde for både Valentino Vincent og teenageren vil blive fastlagt i eftermiddag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere