Bandidos-præsident skal 14 år i fængsel for drabsforsøg

Eks-boss for Bandidos MC Westside foranledigede og tilrettelagde drabsforsøg mod 25-årig hashsælger for Satudarah

Ekstra Bladet besøgte gerningsstedet få timer efter drabsforsøget, da offeret stadig lå på operationsbordet.

35-årige Kristian Beck Hansen, der i bandemiljøet kendes som 'Biggie', skal 14 år i fængsel for drabsforsøg og for hashsalg.

Det har et enigt nævningeting fredag besluttet ved Retten i Næstved.

Kristian Beck Hansen blev 29. marts 2019 idømt to et halvt års fængsel for omfattende hashsalg. I dag blev han idømt 11 år og seks måneders fængsel i tillægsstraf til den tidligere strafsanktion.

Nævningetinget fandt, at Kristian Beck Hansens straf skulle fordobles, fordi forbrydelsen skete som led i en konflikt mellem Bandidos og Satudarah.

Kristian Beck Hansen er fredag ved Retten i Næstved blevet idømt samlet 14 års fængsel for drabsforsøg på 25-årig hashsælger. Foto: Per Rasmussen
Kristian Beck Hansen er fredag ved Retten i Næstved blevet idømt samlet 14 års fængsel for drabsforsøg på 25-årig hashsælger. Foto: Per Rasmussen
 

Ud over en mild hovedrysten, var der ikke megen reaktion at spore hos den tiltalte selv. Han valgte at anke sin dom på stedet.

Det var natten til 13. november 2017, at to maskerede mænd trængte ind i en lejlighed på Østre Ringvej i Næstved. Her boede en 25-årig hashsælger fra Satudarah. Hash-sælgeren blev skudt seks gange i arm, ben og mave. Han var en overgang i livsfare, men overlevede.

28-årige Jim-Bo Poulsen blev i marts idømt 12 års fængsel for at være den ene af de to gerningsmænd, der trængte ind i lejligheden. Den anden gerningsmand er ikke blevet fundet.

To maskerede mænd troppede natten til 13. november op i lejlighed på Østre Ringvej i Næstved, hvor 25-årig mand blev skudt på klos hold seks gange i mave, arm og ben. Foto: Per Rasmussen
To maskerede mænd troppede natten til 13. november op i lejlighed på Østre Ringvej i Næstved, hvor 25-årig mand blev skudt på klos hold seks gange i mave, arm og ben. Foto: Per Rasmussen
 

Med fredagens dom har Retten i Næstved kendt Kristian Beck Hansen skyldig i at have foranlediget og tilrettelagt drabsforsøget. Kristian Beck Hansen var ikke selv til stede i lejligheden.

Jim-Bo Poulsen blev kort efter forbrydelsen forfremmet fra hangaround til prospect i Bandidos MC Westside. Et chapter, som Kristian Beck Hansen indtil sin varetægtsfængsling i december 2017 var præsident for.

I marts blev Kristian Beck Hansen kendt skyldig i over en periode på knap to år at have leveret 75 kilo hash til en kvinde, som solgte hash for Bandidos. Ekspræsidenten havde selv erkendt at have leveret mellem 18 og 20 kilo til kvinden. Anklagemyndigheden mente derimod, at der var overdraget cirka 130 kilo.

Den pågældende kvinde gik sammen med kronvidnet i den aktuelle sag til politiet i december 2017 med den viden, de havde om hashsalget og om det drabsforsøg, som to Bandidos-rockere altså nu er dømt for.

Kvinden blev efterfølgende idømt en længere fængselsstraf for at have solgt hash for Bandidos.

Den tidligere præsident for Bandidos MC Westide i Næstved Kristian Beck Hansen er fredag blevet kendt skyldig i drabsforsøg mod en 25-årig mand. Foto: Per Rasmussen 112 - 13. sep. 2019 - kl. 12:12 Skyldig: Bandidos-boss tilrettelagde drabsforsøg på hash-sælger fra Satudarah

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere