Bange for bødebilen? Sådan finder du ud af, hvor de holder

Politiet tweeter ivrigt om placeringerne på fotovognene landet over

Kom med i politiets bødebil

Siden landets 12 politikredsen tog de 75 nye fotovogne i brug 1. februar 2015 er pengene væltet ned i statskassen.

Fartfælderne er særdeles effektive, og tidligere i dag kunne Ekstra Bladet fortælle, at en af de såkaldte ATK-biler på fem timer tjente to millioner kroner i bøder.

Det har gjort de nye ATK-biler til nationalt hadeobjekt nummer et for de i forvejen hårdtprøvede danske bilister.

Men der findes et simpelt trick til at 'afsløre', hvor politiet har parkeret deres fotovogne.

På Twitter skriver de danske politikredse nemlig ivrigt om placeringen af ATK-bilerne.

Det fortæller vagtchef Søren Westervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er ikke nogen hemmelighed, hvor vognene står. Formålet med vognene er, at folk kører efter reglerne og derfor tweeter vi, hvor de står, siger han til Ekstra Bladet.

For kort tid siden sendte vagtchefen sit seneste tweet om en fartfældet i området ud til de danske bilister.

- Vi tweeter med glæde. I vores og de fleste andre politikredse har vi valgt at være åbne omkring, hvor bilerne står, lyder det.

Han fortæller, at de i hans politikreds gør en dyd ud af at oplyse placeringen på bilerne, men medgiver at det enkelte gange kan smutte:

- Især i ydertidspunkterne kan det være problematisk at nå, fordi det her er vagtchefen der står for kommunikationen på Twitter. Derfor kan der være andre, vigtigere opgaver der optager vagtchefens tid. Men hvis vi har mulighed for det, så skriver vi altid ud på det sociale medie, hver gang vi sender dem på gaden, siger Søren Westervig.

Politiet har flere gange tidligere i dag sendt advarsler om bilerne til borgerne:

Politiet havde også skrevet ud, da de stillede op ved Langebro i København i starten af året. Alligevel gik rigtig mange i fælden

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere