Bankboks-tyve brugte rendegraver og partisansøm

Døgnbokstyve havde taget det store skyts i brug men blev overrasket af politiet

Kort før klokken fire Skærtorsdag morgen forsøgte to eller flere mænd ved hjælp af en rendegraver at stjæle en døgnboks fra Danske Bank i Vejen.

De fik nok boksen rykket , men politiet var hurtig fremme, så tyvene måtte tage flugten og efterlade både boks og dens indhold.

- En af vores patruljer var lige i nærheden, da alarmen gik klokken 3.42, så tyvene fik ikke arbejdsro. De havde tilsyneladende forberedt sig grundigt og smidt noget, der kunne minde om partisan-søm flere steder i nærheden, så eventuelle forfølgere risikerede at punktere, siger vagtchef Henrik Sønderskov til TV SYD.

Det skete dog ikke - og nu vil politiet gerne høre fra borgere, der finder flere af disse søm eller har set noget usædvanligt i nat på telefon 1-1-4.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere