Barn faldet ud af forlystelse i Tivoli

En bare fem-årig dreng fra Holland er faldet ud af en forlystelse i Tivoli. Umiddelbart er vedkommende ikke i livsfare

Det er i denne forlystelse, at Foto: Privat
Det er i denne forlystelse, at Foto: Privat

Ved du noget eller har du billeder? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst).

Halloween i Tivoli blev tidligere i dag ramt af en alvorlig ulykke.

Et bare fem-årigt barn faldt ud af en forlystelse og landede på en anden person. Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

- Vi har haft en ulykke i Tivoli, hvor en dreng er faldet ud af en forlystelse og landet på en anden person. Det er det eneste, jeg ved lige nu, siger vagtchef Michael Andersen til Ekstra Bladet.

Tivolis pressechef Torben Plank oplyser, at ulykken skete i forlystelsen Nautilus.

- Klokken 14.32 ved forlystelsen Navtilus falder et barn ud af forlystelsen. Hvordan det er sket, ved vi endnu ikke. Lidt held i uheld er barnet faldet ned i en voksen kvinde, så det har taget lidt af faldet.

- Begge er ved fuld bevidsthed og har det godt under omstændighederne, omend de selvfølgelig er meget chokerede, siger Torben Plank til Ekstra Bladet.

Forlystelsen er efter ulykken lukket ned, og Tivoli er i gang med at kortlægge, hvad der præcist er sket.

- Lige nu går tankerne selvfølgelig til barnet og den voksne. Det skal selvfølgelig ikke kunne ske i Tivoli, siger Torben Plank til Ekstra Bladet.

Her til aften oplyser politiet til Ritzau, at begge slap med lettere skader.

- De er nu begge på Rigshospitalet, hvor vi har været ved at tage en snak med dem, siger Michael Andersen.

Politiet er ved at undersøge, hvad der ligger bag ulykken.

- Der er ikke konstateret fejl ved forlystelsen, siger Michael Andersen.