Barn omkommet i brand

Et barn mistede natten til mandag livet i en brand nær Kolding

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Et barn afgik natten til mandag ved døden i forbindelse med en brand i en villa i Hjarup ved Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har tidligere oplyst, at en person omkom i branden, og at der er tale om et barn. Barnets køn og alder er endnu ikke oplyst.

Syv andre personer, der er i familie med barnet, formåede at redde sig ud fra det brændende hus i tide.

Se også: En død i boligbrand - syv andre reddet ud

De syv personer bliver nu behandlet for blandt andet røgforgiftning, oplyser politiet.

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
 

Politi og brandvæsen befinder sig stadig på stedet, og det betyder, at Koldingvej er spærret for trafik.

Der foregår nu tekniske undersøgelser af årsagen til branden, som endnu er uvis.

Politiet oplyser, at de i skrivende stund ikke har flere oplysninger i sagen.