Beboer igen amok på omstridt bosted - to ansatte kørt på hospitalet

For knap tre uger siden blev Vivi dræbt på bostedet Lindegården. Nu er endnu en beboer gået amok, og to ansatte måtte køres på hospitalet

Der er igen sket et overfald på Lindegården i Roskilde (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Der er igen sket et overfald på Lindegården i Roskilde (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Nu er den igen gal på bostedet Lindegården i Roskilde.

Den 25. marts blev 57-årige Vivi Nielsen ramt af et dræbende knivstik, og onsdag eftermiddag er en beboer igen gået amok.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har været nede på stedet, fordi en beboer gik amok og har slået personalet. De er ikke kommet alvorligt til skade, men alligevel kørt på hospitalet for at blive tjekket for deres skader, siger vagtchef Michael Sehested til Ekstra Bladet.

Se også: Nye overfald på psykiatri-ansatte: Patienter angreb med hæklenål og kuglepen

Ifølge politiet var de fremme efter et minut, men det lykkes alligevel ikke at anholde manden. Umiddelbart efter overfaldet forlod han stedet, og politiet arbejder stadig på at få ham anholdt.

- Lindegården er jo ikke en lukket afdeling, så han har forladt sin lejlighed. Vi kender ham godt, så vi tager fat i ham, når han igen dukker op. Men der er igen ro på situationen, siger Michael Sehested til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har manden både slået og sparket de to ansatte, ligesom en af ofrene er blevet kylet ned i jorden flere gange.

Kostede Vivi livet
Sagerne kommer i kølvandet på den seneste tids farlige situationer med mennesker med psykiske lidelser. På bare fire år er fem ansatte på bosteder blevet dræbt af psykisk syge.

Den 57-årige Vivi Nielsen lvar sosu-assistent på et bosted for psykisk syge. hun blev dræbt langfredag af en beboer, og vi må vænne os til flere drab i fremtiden på grund af  manglende pladser til syge, siger psykiater. Dansk politik - 9. apr. 2016 - kl. 08:10 Psykiater slår alarm: Vi må vænne os til flere drab

Senest blev Vivi Nielsen stukket ihjel, og politiet kunne efterfølgende anholde en 30-årig beboer, der er stofmisbruger og psykisk syg.

Det fik Region Sjælland til at øge bemandingen med to personer på afdelinger i både Roskilde, Slagelse og Vordingborg, hvor der primært vil blive sendt meget udfarende patienter til. Også vagtfirmaet G4S vil blive tilknyttet stederne.

Nåede at sige hans navn
Vivi Nielsen var netop gået ud i medicinrummet på institutionen, da den 30-årige mand målrettet gik hen til hende. Det viser overvågningsbilleder fra hændelsen, der skete omkring klokken 20 Langfredag.

Da manden gik ned ad gangen til medicinrummet havde han en lang kniv i hånden. Han drejede derefter ind i rummet til Vivi Nielsen og stak hende skråt bagfra, så kniven gik direkte ind i kvindens lever, ødelagde store vener og ramte mavesækken.

– Vi har spurgt psykiatrien, om det skulle komme så langt, at han slår en af os ihjel, før de gør noget, siger faderen til
 den 21-årige psykisk syge mand, der er sigtet for drabsforsøg efter skyderi på Kulsbjerg Skole. (Foto: Per Rasmussen) Krimi Tre på ét døgn: Når psykisk syge går amok

Den 57-årige medarbejder nåede at trykke på sin overfaldsalarm, inden hun faldt om. Da personalet var løbet til, sagde hun 'Det var ... (der er navneforbud i sagen, red), der gjorde det', inden hun mistede bevidstheden.

De tilløbne kolleger så, at hun blødte fra siden, og da de hev op i hendes bluse, blev det store stik tydeligt for dem.

- Jeg blev overrasket over, hvor langt kniven gik ind, sagde den 30-årige under lørdagens grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 14. april på den lukkede psykiatriske afdeling i Slagelse.

Michael Jensen ved spisebordet i hans og Vivi Nielsen nyrenoverede hus. Han har fået lov at holde fri fra sit job på Dana Lim, indtil han er klar til at vende tilbage (Foto: Linda Johansen) Krimi Michaels kone dræbt på bosted: Vivi skal begraves i brudekjolen

Nye overfald
I sidste uge blev to ansatte på det psykiatriske hospital Oringe i Vordingborg ramt af voldelige overfald fra patienter.

Onsdag blev en ansat forsøgt slået ihjel med en hæklenål, mens en anden ansat blev angrebet med en kuglepen torsdag.

Ledelsen på Oringe har overfor medarbejderne indskærpet, at de ikke må udtale sig til medierne om sagen, men TV Øst har talt med to sygeplejersker fra regionens psykiatri, som kritiserer at bemandingen er for lav.

- Der er desværre opstået en "der skal lig på bordet"-kultur på vores afdelinger. Det skal gå galt, grueligt galt, før vi ændrer noget, siger den ene af sygeplejerskerne, der ønsker at være anonym, ifølge TV Øst.

Grundlovsforhøret blev afholdt lørdag ved retten i Holbæk (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 14:10 Vivis sidste ord: 'Det var ham, der gjorde det'

112 - 26. mar. 2016 - kl. 16:06 Vivis kollega: Om natten udbryder ragnarok

(Foto: Kenneth Meyer) Dansk politik - 28. mar. 2016 - kl. 06:24 Elev efter nyt sosu-drab: Kun alarmer til fastansatte

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere