Beboer-krisemøde efter trippeldrab: Det er et utrygt område

- Man skal ikke føle sig utryg, uanset hvor man bor på Frederiksberg, fortæller socialudvalgsformand efter onsdagens trippeldrab

Hør om trippeldrabet her

Efter fundet af de tre dræbte mænd i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg, stod beboerrådsformanden for området torsdag frem i TV2 Lorry og fortalte, at det er et utrygt område.

- Der er slåskampe, skyderier, knivstikkerier, uro og ballade, narkohandel og dårligt vedligeholdte lejligheder, der koster en bondegård at totalrenovere, når folk så flytter. Jeg forstår godt, at folk kalder det Frederiksbergs røvhul, fortalte personen torsdag til TV2 Lorry.

Af frygt for sin egen sikkerhed ønskede personen ikke at stå frem med navn.

Det har fået formanden for socialudvalget i Frederiksberg Kommune, Pernille Høxbro, til at reagere. Hun meddelte i dag, at hun har inviteret beboerrådsformanden og lokalpolitiet til et møde på mandag, hvor man skal se på, hvordan man kan forbedre trygheden i området.

- Den måde, beboerne gav udtryk for deres utryghed, bekymrer jo mig som socialudvalgsformand. Når beboerrådsformanden, som er vant til at repræsentere beboerne i området, siger, at hun ikke tør at stille sig frem, fordi det er et utrygt sted, bekymrer det mig meget, fortæller Pernille Høxbro til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Man skal ikke føle sig utryg, uanset hvor man bor på Frederiksberg, og jeg vil gerne have at vide fra beboerrådsformanden, hvad bekymringen er og frygten går på, og hvordan politiet ser situationen i området.

Torsdag mødtes beboerne til et møde, og siden da har flere naboer til lejligheden ikke ønsket at udtale sig til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere