Beboere evakueres fra brand: - Der er fare for, det går i taget

Politi og brandvæsen er netop nu ved at bekæmpe en brand udbrudt i en lejlighed på Vesterbrogade i København

Der er ingen tydelige tegn på brand fra ejendommen, men brandvæsenet sprøjter vand på taget. Foto: Anthon Unger.
Der er ingen tydelige tegn på brand fra ejendommen, men brandvæsenet sprøjter vand på taget. Foto: Anthon Unger.

Opdateret klokken 7.05: Lidt efter klokken to i natten til lørdag blev hele området igen åbnet.

Branden er startet i et køkken i en lejlighed på Vesterbrogade, hvorfor politiet har afspærret Vesterbrogade mellem Colbjørnsensgade og Vesterbros Torv.

- Jeg ved ikke så meget lige nu, men meldingen lyder på, at det skulle være startet i en oliegryde eller et andet sted i køkkenet, siger Michael Andersen, vagtchef ved Københavns Politi.

Der er fare for, at branden spreder sig, hvorfor politi og brandvæsen har evakueret ejendommen, fortæller vagtchefen.

Branden er brudt ud i lokaler, der tilhører Scientology, og ifølge Hovedstadens Beredskab er brandslukningen nu på et mellemstadie, hvor det enten bliver bedre eller værre over det næste kvarters tid.

- Branden er brudt ud i et køkken, og vi har set flammer ud af en aftrækskanal på taget, som vi har fået bugt med. Røgen er aftagende, men vi er stadig ikke sikre på, at vi har den helt under kontrol.

- Så enten bliver det bedre inden for de næste 15 minutter, ellers finder vi ud af, at vi ikke har så godt styr på den, som vi troede, siger Mads Graversen, operationschef ved Hovedstadens Beredskab.

Der blev evakueret 80 gæster i forbindelse med branden.

Klokken lidt i to natten til lørdag er området genåbnet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere