'Bedre end på dødsgangen': Henrettet i den elektriske stol

David Earl Miller, 61, var dømt til døden for drab på 23-årig kvinde

David Earl Miller, 61, havde siddet på dødsgangen i 36 år, før han blev henrettet. Foto: AP
David Earl Miller, 61, havde siddet på dødsgangen i 36 år, før han blev henrettet. Foto: AP

For anden gang på godt en måned er den elektriske stol i Nashville, Tennessee, blevet brugt til en henrettelse.

David Earl Miller, 61, der havde siddet på dødsgangen i 36 år, blev torsdag aften henrettet for drab på 23-årige Lee Standifer i 1981.

- Det er bedre end at være på dødsgangen, lød hans sidste ord ifølge lokal medier.

Miller valgte den elektriske stol frem for giftsprøjten, da flere jurister har sået tvivl om, hvorvidt den dødsdømte er smertefri, når han modtager giften.

Lee Standifer blev 23 år. Foto: AP
Lee Standifer blev 23 år. Foto: AP
 

På det seneste har der været flere henrettelser med giftsprøjte, hvor det har taget lang tid, før den dødsdømte havde taget sit sidste åndedræt, skriver Associated Press.

For eksempel blev Billy Ray Irick i august henrettet med giftsprøjte, og det tog omkring 20 minutter, hvor han hostede og prustede og blev mørklilla i ansigtet, før døden indtraf.

Hellere strøm end gift
Edmund Zagorski, 63, valgte på den baggrund den elektriske stol, da han skulle henrettes i november.

Zagorski mente, at det ville være mindre smertefuldt at få sendt strøm gennem kroppen.

Efter et tre uger langt juridisk tovtrækkeri fik Zagorski sin vilje.

Guvernør i Tennessee, Bill Haslam, afviste torsdag at gribe ind over for David Earl Millers ønske om også at benytte den elektriske stol.

Den elektriske stol i Riverbend Maximum Security Institution i Nashville. Foto: AP
Den elektriske stol i Riverbend Maximum Security Institution i Nashville. Foto: AP

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen