Bedste venner forsvundet til søs: Nu slås familierne om funden iPhone

Et lovende fund i eftersøgningen af de to 14-årige drenge Perry Cohen og Austin Stephanos - der har været forsvundet i ni måneder - har ført til bitter krig mellem familierne

Perry Cohen (tv.) og Austin Stephanos er savnede på niende måned. (Foto: AP)
Perry Cohen (tv.) og Austin Stephanos er savnede på niende måned. (Foto: AP)

Det er stadig et mysterium, hvad der skete, da de to søstærke drenge  Perry Cohen og Austin Stephanos forsvandt på åben hav ved Floridas kyst for mere end ni måneder siden.

En lovende fund har dog vakt fornyet håb om, at familierne kan få vished om deres drenges skæbne.

I marts fandt det norske skib 'Edda Fjordin' ved et tilfælde drengenes båd i Atlanterhavet 160 kilometer fra Bermudas kyst mere end 1600 kilometer fra, hvor de forsvandt. 

Se også: Forsvandt under fisketur: Kan mobiltelefon løse mysteriet?

I båden fandt det norske skib flere af drengenes personlige ejendele heriblandt to fiskestænger og en kasse med madding. Men det var dog fundet af Austin Stephanos' iPhone, der for alvor har givet familierne en tro på, at der kan komme klarhed over deres sønners mystiske forsvinden.

Men i stedet for, at fundet har ført familierne sammen, har det udløst en bitter krig, om hvordan situationen skal håndteres.

Den amerikanske kystvagt iværksatte en storstilet eftersøgning sidste år, men forgæves. Først i sidste måned kom der et gennembrud i sagen. (Foto: AP)
Den amerikanske kystvagt iværksatte en storstilet eftersøgning sidste år, men forgæves. Først i sidste måned kom der et gennembrud i sagen. (Foto: AP)
 

Den skinbarlige sandhed
Blu Stephanos, Austins fader, har nemlig forlangt at få udleveret telefonen, mens Perry Cohens familie mener, at den skal overdrages til en tredje part for nærmere undersøgelse.

- Spørgsmålet er, at ingen af os ved, hvad telefonen indeholder. Vi ved ikke, om det er deres sidste besked, hvor de prøver at kontakte os for at få hjælp. Alt, hvad vi vil, er at få den skinbarlige sandhed, om hvad der skete, siger Perrys moder, Pamela Cohen til New York Daily News.

Lige nu ved man ikke, om det lykkedes Austin Stephanos' familie at få udleveret iPhonen. Den skulle have været afleveret mandag. Cohen-familien har dog indledt et søgsmål, således at telefonen kan blive i myndighedernes varetægt for nærmere undersøgelse.

Det har fået Blu Stephanos til at komme med en udtalelse, hvor han forklarer, hvorfor han mener, at telefonen skal udleveres straks.

- I lyset af dem seneste San Bernardino-hændelse, hvor FBI forsøgte at få data fra en spærret iPhone, føler vi, at det er bedst, at vi undgår det pres at få det her udstillet yderligere i medierne.  For mig repræsenterer denne telefon en  orbindelse med min søn, så jeg takker alle for jeres fortsatte støtte i denne meget følsomme og personlige sag, siger han blandt andet i udtalelsen.

En bøn bliver sagt for de to drenge under en mindehøjtidelighed sidste år. (Foto: AP)
En bøn bliver sagt for de to drenge under en mindehøjtidelighed sidste år. (Foto: AP)

Dygtige fiskere
Mysteriet om de to drenges skæbne har været hyppigt beskrevet i de amerikanske medier siden drengene forsvandt. Perry og Austin var nemlig søstærke og vant til at fiske på egen hånd, og der var umiddelbart ingen grund til bekymring, da de på en smuk sommerdag stak til søs.

24. juli klokken 13.30 tankede drengene båden op med benzin og sejlede ud fra den lokale marina ved Juniper på Floridas østkyst.

Men da familien ikke kunne få kontakt til Austin Stephanos mobiltelefon senere på dagen, blev de nervøse.

Og da en stormfront nærmede sig området, blev kystvagten varslet og en eftersøgning sat i gang. Det var ni måneder siden, og drengene er stadig savnede.

De amerikanske myndigheder formoder, at drengene omkom i den kraftige storm, der blæste med vindstød på op til 60 meter i sekundet.

Kystvagten fandt to redningsveste fra båden ud for kysten i Georgia, og i sidste måneder blev den seks meter lange båd altså spottet i havet.

Båden blev fundet 18. marts, men familien fik ikke besked før denne weekend. Først var eksperterne nødt til at være sikre på, at der var tale om teenagernes båd.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere