Bedste venner i skolen: Peters kammerat blev morder

Peter Grønlund har skrevet en bog om 14 skæbner, der alle har været indsat i de danske fængsler

Forfatteren Peter Grønlund ses i øverste række i blå trøje, mens Stefan er nummer tre fra venstre i midterste række på dette klassebillede fra 7. klasse.
Forfatteren Peter Grønlund ses i øverste række i blå trøje, mens Stefan er nummer tre fra venstre i midterste række på dette klassebillede fra 7. klasse.

'Narko-mafiaen i Danmark: LIKVIDERET' stod der med store typer på forsiden af Ekstra Bladet i januar 1989.

Drabsmanden var Stefan, der fortæller sin historie i bogen 'Der hvor solen aldrig skinner', hvor 14 tidligere indsatte i danske fængsler fortæller til forfatteren Peter Grønlund.

Den 18-årige Stefan var nu ikke en narkomafia, men han blev idømt ti års fængsel for at have skudt en stofmisbruger, som havde snydt ham for en pistol, han havde købt for 1600 kroner. Og det ville han ikke finde sig i. Han skaffede sig et andet våben og passede manden op i Aarhus for at få pistolen eller sine penge. Stofmisbrugeren havde ingen af delene.

 

'Kort efter blev han fundet, skudt i ansigtet med et oversavet jagtgevær. Fra en meters afstand', fremgår det i bogen, der også fortæller om den unge mands efterfølgende ophold på 'Slottet', som Horsens Statsfængsel blev kaldt.

For Peter Grønlund var denne historie helt særlig. Drabsmanden var nemlig hans gamle klassekammerat fra folkeskoletiden.

- Han var min bedste ven gennem et par år i de små klasser, men så skiltes vores veje, og jeg har ikke haft kontakt med ham i mange, mange år, fortæller Peter Grønlund.

Da han fik ideen til bogen, kontaktede han så den tidligere klassekammerat for at høre, om han ville fortælle sin historie.

- Han voksede udadtil op på nøjagtig samme vilkår som mig i et middelklassekvarter i parcelhus og ikke i nogen dårlige miljøer. I hvert fald kun lidt småproblematikker. Men så tager han lige pludselig en anden drejning.

- I starter jeres bekendtskab på en anden måde. Hvordan er det at sidde over for ham?

- Det var meget specielt. Også fordi jeg slet ikke var klar over nogle af de ting, han fortalte om hans opvækst og barndom, selvom jeg kom i deres hjem, og han kom hos mig, siger Peter Grønlund og henviser til, at Stefan voksede op i den tro, at hans morfar og mormor var hans forældre, indtil han en dag blev hentet af en mand og en kvinde, som påstod, at de var hans forældre.

Men i 13-14-årsalderen krakelerede Stefans familiebillede igen, da han tilfældigt fandt ud af, at ham, han kaldte far, ikke var hans rigtige far. Hans biologiske far afviste ham dog, da han forsøgte at tage kontakt til ham.

- Når du hører hans historie, kan du så tænke tilbage og se nogle tegn på, at det kunne gå galt med ham?

- Nej, overhovedet ikke. Tværtimod. Han voksede op lige så almindelig som alle os andre. Der var bare nogle ting i hans barndom, der gjorde, at han måske havde en vrede i sig, der var større end de fleste andre.

- Kan du stadig godt have sympati for ham?

- Det er en voldsom forbrydelse, og det skal hverken undskyldes eller gøres mindre, end det er. Men derfor kan jeg sagtens have sympati for ham. For jeg husker ham jo for den, han også er.

- Kan du tænkte, at det lige så godt kunne være dig, der havnede i de dømtes situation?

- Ja, det er det lidt spøjse ved det, at i virkeligheden er det lidt tilfældigheder, om man havner på den ene eller anden side. For nogen har det jo været spændingen eller jagten på penge, der har været drivkraften, og så er det gået galt og politiet har fået fingrene i dem. Eller de har haft det dårligt og opsøgt de halvdårlige miljøer, siger han.

'Der hvor solen aldrig skinner' udkommer på forlaget Momenta 14. marts.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen