Begejstret for brød: Blotter krænker Lagkagehusets ansatte

Manden blotter sit underliv for unge kvindelige service-medarbejdere i kædens drive in-butik i Herning

En mandlig blotter har i flere tilfælde udsat unge kvindelige ansatte i Lagkagehusets drive in-butik i Herning.  Arkivfoto: Toke Hage
En mandlig blotter har i flere tilfælde udsat unge kvindelige ansatte i Lagkagehusets drive in-butik i Herning. Arkivfoto: Toke Hage

En ukendt mandlig blotter har i flere tilfælde blottet sig for unge, kvindelige service-medarbejdere i Lagkagehuset i Poulsgade i Herning.

Den samme mand har i to tilfælde inden for de seneste 14 dage 'fremvist sine genitalier i begejstret tilstand' foran kvinderne efter at have bestilt bagværk i den midtjyske drive in-butik.

Det oplyser Herning Folkeblad med kædens administrerende direktør John A. Tønnes som kilde, og Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at der er afleveret en anmeldelse.

Direktør: En bizar affære
- Som virksomhed kan vi selvfølgelig ikke leve med, at vores ansatte udsættes for den slags. Det er en ubehagelig oplevelse for dem, siger Lagkagehusets direktør, og han tøver ikke med at betegne det som en bizar affære.

I forbindelse med krænkelserne skal manden have trukket sin frakke til side og fremvist sit blottede underliv, når hans ofre har lagt an til at aflevere de kager eller brød, han har udset sig.

Politikommissær Bent Smedgaard oplyser, at politiet har 'en god idé' om, hvem krænkeren kan være, og han forudser derfor, at han vil blive pågrebet inden længe.

Se også: Lagkagehuset overtager Langenæs Bageriet

Se også: Plastik i rugbrød fra kendt bageri: Kan skade din mund

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere